Vi søger dygtig kordegn til Husumvold Kirke i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om os:

Der bor lige under 10.000 mennesker i sognet, heraf er lidt over 3000 medlemmer af Folkekirken. Sognet er midt i en spændende udvikling med nyt boligbyggeri, hvoraf en stor del vil blive beboet af unge og af børnefamilier.

I Husumvold bliver du som vores nye kordegn en del af et rigtigt godt arbejdsfællesskab bestående af 3 præster, 1 kordegn, 1 kirke- og kulturmedarbejder, 1 kommunikationsmedarbejder, 2 organister, 1 kirkemusiker, 3 kirkesangere, 1 babysalmesangs- og børnekorsleder og 2 kirketjenere.

Her er et godt og velfungerende menighedsråd og engagerede frivillige.

Her er godt at være og glæde i hverdagen! Her er et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem alle faggrupper og et menighedsråd, som forstår at skabe rum for de mange forskellige slags gudstjenester og aktiviteter, for musik og korliv. Se gerne kirkens hjemmeside www.husumvoldkirke.dk

Om dig:

Du er en holdspiller, som vil tage del i det gode samarbejde og i udvikling af liv og vækst i sognet. Du er rummelig og imødekommende.

Stillingen omfatter blandt andet:

  • Personregistrering.
  • Betjening af kirkekontoret herunder varetagelse af de administrative opgaver.
  • Sekretærfunktion og regnskabsføring for menighedsrådet.
  • Sekretær- og kassererfunktion for menighedsplejen.

Ansættelse sker med 3 måneders prøvetid.

Lønrammen er interval 2, på 321.915,66 kr. – 426.538,37 kr. (fikspunkt 338.011,93 kr.), med rådighedstillæg på 38.192,88 kr. og OK-tillæg på 869,40 kr.

Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af vedkommende intervalløn indgås i henhold til overenskomstens § 3 stk. 1 mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisation af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og C10 – Centralorganisation af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Lars Bo Hansen på tlf. 24829545 eller til kbf. sognepræst Stig Boel på tlf. 24420395.

Ansøgningen vedlagt CV, dokumentation for tidligere ansættelse og uddannelser sendes pr. mail til menighedsrådets officielle postkasse 7070fortrolig@sogn.dk, så den er modtaget senest onsdag, den 20. maj kl. 12.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 22.

Ansættelse pr. 1. juli eller snarest muligt derefter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HUSUMVOLD KIRKES MENIGHESRÅD, Gadelandet, 2700 Brønshøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042027

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet