Studentermedhjælper til Center for analyse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udføre analyser som bidrager til at udvikle de statslige arbejdspladser? Kan du se dig selv arbejde i et politiske miljø? Så søg stillingen som studentermedhjælper hos os og bliv en del af et stærkt fagligt miljø, hvor analytiske og økonomiske kompetencer sættes i spil i en politisk kontekst.

Om stillingen I Medarbejder- og Kompetencestyrelsen øger vi vores fokus på de analyser, der skal være med til at udvikle bæredygtige statslige arbejdspladser. Derfor udbygger vi styrelsens analytiske kraftcenter og etablerer ”Center for Analyse”. Centeret varetager også projektledelsesopgaver, hvor vi typisk er med allerede fra den indledende analyse- og politikudviklingsfase. Så er vi er også med til at forberede og understøtte de politiske beslutningsprocesser, ligesom vi deltager i den efterfølgende implementering.

Vi giver vi dig mulighed for at udvikle dine analytiske kompetencer i et politisk miljø, hvor der også vil være et stærkt fokus på formidling. Som del af Finansministeriets koncern kan du også opleve at være en del af embedsværket.

Vores center består snart af 18 medarbejdere og 2 kontorchefer, som prioriterer faglig sparring, samarbejde og et stærkt fællesskab i kontoret. Jobbet er en fantastisk mulighed for at opbygge solide analytiske og projektledelsesfærdigheder inden for en politisk kontekst, og som en del af vores team vil du være med til at:

  • gennemføre kvantitative og kvalitative analyser med fokus på udviklingen af attraktive og velfungerende statslige arbejdspladser, bl.a. inden for områderne: lønpolitik, kompetenceudvikling, ledelsesudvikling samt rekruttering og fastholdelse
  • udarbejde rapporter og præsentationer af resultaterne
  • assistere i projektledelsesopgaver
  • forberede og deltage i overenskomstforhandlinger, særligt i forhandlingerne om den overordnede økonomiske ramme, udgiftsberegninger af overenskomstkrav samt udarbejdelsen af øvrige analyser om fx løn og arbejdstid.
  • Styrelsen og centerets dagsordener går på tværs af den statslige sektor, og centeret har derfor en bred samarbejdsflade både internt i styrelsen, men også til de faglige organisationer, ministerier, styrelser, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og en lang række øvrige samarbejdspartnere.
Om dig Du er godt i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx stud.oecon./stud.polit., stud.scient.pol., stud.scient.soc., stud.merc. eller lignende. Du kan være i sidste år af din bachelor eller på din kandidat. Vi leder efter dig som:

  • er analytisk skarp og kan arbejde med særligt kvantitative, men også kvalitative data.
  • er velorganiseret og tager selvstændigt ansvar for opgaveløsningen
  • har stærke samarbejdsevner og er god til at skabe relationer
  • har gode kommunikationsevner og kan formidle dine resultater præcist, både mundtligt og skriftligt
  • har interesse for og evt. erfaring med arbejdsformen i en politisk styret organisation
Det er en fordel, hvis du har godt kendskab til Office-pakken, herunder Excel, og R.

Om os Vi tilbyder en afvekslende hverdag med en bred kontaktflade på de statslige arbejdspladser. Vi har et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø, hvor både faglighed, sammenhold og engagement er i top. Du vil få stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag ser ud, og vi har god kaffe, en frugtordning og en attraktiv kantineordning. Vi har til huse tæt på Kgs. Nytorv, og metroen ved Marmorkirken er lige om hjørnet. Og, kan du lide at træne, har vi også et træningscenter.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i styrelsen. I den første tid er der lagt et onboardingprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og huset at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Som student er din arbejdstid ca. 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt med mulighed for særlig stor fleksibilitet i eksamensperioder. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten bachelorfuldmægtig Jakob Christian Rafn, 3527 1186 eller jakra@medst.dk eller kontorchef Benn Vestergaard på telefonnummer, begve@medst.dk eller 3527 1205.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 13. august.

Vi forventer at holde samtaler i uge 32 eller 33 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Vallensbæk Landgreven 4, 1301 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171051&DepartmentId=10319&MediaId=3802&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880900

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet