Studentermedhjælper med interviewerfaring til DST Survey

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at de spørgeskemaer, DST Survey sender ud, har en høj kvalitet? Og har du erfaring med interview og kendskab til kvantitativ metode? Så er det måske lige dig, vi søger.

Som studentermedhjælper i DST Survey vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i at kvalitetssikre spørgeskemaer spørgeteknisk og metodisk. Som led i dette arbejde vil du skulle gennemføre telefoninterviews med respondenter i en kognitiv proces, hvor forståelsen af spørgsmålene testes. Du vil skulle afrapportere respondenternes tilbagemeldinger i en rapport og komme med forslag til revision af spørgeskemaer på baggrund af de gennemførte interviews. Af og til vil du skulle deltage i møder med en kunde og præsentere rapporten.

Derudover vil der være andre opgaver på ad hoc basis af både administrativ og praktisk karakter. Det kan fx være at besvare mails og telefonopkald fra personer, vi har inviteret til undersøgelser, pakning af materialer m.v.

Alle opgaverne løses i samarbejde med en konsulent, der superviserer opgaveløsningen, og du vil blive oplært i vores metode til kvalitetssikring af spørgeskemaer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har interesse for kvalitetssikring af spørgeskemaer og kendskab til kvantitativ metode
  • har interviewerfaring
  • har gode samarbejdsevner og relationelle kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt
  • er god til kommunikation såvel mundtligt som skriftligt
  • er fleksibel mht. arbejdstid – i nogle perioder har vi meget brug for hjælp i andre mindre
  • har erfaring med Excel
Vi forestiller os, at du læser på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse og har nogle år tilbage på dit studie.

Om DST Survey

DST Survey organiserer og gennemfører dataindsamlinger til statistiske og videnskabelige undersøgelser af generel samfundsmæssig betydning - dels for Danmarks Statistik og dels for andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Læs mere på www.dst.dk/da/TilSalg/interview

Kontorets medarbejdere repræsenterer en bred faglighed fra kundehåndtering, spørgeskema- og stikprøvemetode til metode for dataindsamling og kvalitet. Kontoret har aktuelt 26 medarbejdere, som er organiseret i tre teams med teamledere. Derudover har vi tilknyttet ca. 220 besøgsinterviewere.

Løn og ansættelse

Arbejdstiden er ca. 15. timer pr. uge i gennemsnit. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, da antallet af timer kan variere. Til gengæld viser vi også stor fleksibilitet, og dine timer kan i et vist omfang tilpasses i forhold til studieaktivitet. Det er en betingelse, at du er studieaktiv på en videregående uddannelse under hele ansættelsen. Aflønning sker efter gældende overenskomst i staten.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Marie Fuglsang på telefon 2035 3925 eller teamleder Bo Bilde på telefon 9137 6426. Send os din ansøgning, CV, eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor seneste den 31. august 2023.

Kort om Danmarks Statistik

Danmarks nationale statistikmyndighed er Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig statslig myndighed, som hører under Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundet. Vi er 600 ansatte og er en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik på www.dst.dk/profil

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn: https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DANMARKS STATISTIK, Sejrøgade 11, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171355&DepartmentId=6413&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888459

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet