Stærke juridiske profiler til Planter & Biosikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bruge dine juridiske kompetencer i feltet mellem administration, EU-regler, politik og borger- og erhvervsinteresser inden for produktion og markedsføring af planter og frø, sikring af plantesundheden i Danmark og planteforædling, så er vi en række entusiastiske, faglige og sociale kolleger, der gerne vil arbejde sammen med dig. Der er mulighed for at få indflydelse på egne opgaver, og du er med til at bestemme hvilke opgaver, der er i fokus.

Som jurist får du en hverdag med mange spændende og afvekslende opgaver i en stor statslig organisation, der har rigtig meget at byde på. Det tværgående samarbejde er ofte komplekst og kræver stor lyst til at forstå andre fagligheder og søge samarbejdet for at få de gode løsninger. Vi skaber resultater gennem samarbejde og derfor er samspillet med andre afgørende for vores succes.

Det er en fordel, hvis du motiveres af at tænke i at optimere processer og udvikle nye, så styrelsen er - og fremstår - effektiv og velkoordineret. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet i centraladministrationen.

Dine arbejdsopgaver kommer primært til at omhandle

  • Selvstændig opgavevaretagelse af en række sager og områder
  • Arbejde med konkrete juridiske problemstillinger både generelt og ved konkret sagsbehandling
  • Udarbejde love, bekendtgørelser, vejledninger mv.
  • Udarbejde sagsoplæg til godkendelse og orientering samt løbende dokumentation af beslutninger
  • Løbende arbejde med juridisk kvalitet, optimering af gældende regler og administration af dem
  • Fortolkning og implementering af EU-regulering og internationale konventioner samt mulighed for deltagelse i EU- og internationale møder
  • Kontakt med interessenter
Vi arbejder løbende med at sikre en høj juridisk kvalitet og en god forvaltningskultur. Vi ser trivsel og en sund arbejdskultur som naturlige elementer på en professionel arbejdsplads. I det team du tilknyttes, er der 20 engagerede kolleger, som arbejder tæt sammen med bl.a. søsterteamet på det legendariske Augustenborg slot. Vi har højt til loftet og supplerer hinanden godt i dagligdagen, hvor fællesskab og samarbejde er vigtigt både fagligt og socialt.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet jurist og har lyst til at arbejde med offentlige forvaltningsopgaver i en politisk styret organisation. Du kan lide at samarbejde med forskellige faggrupper for derved at opnå den bedst mulige opgaveløsning.
  • Evner at arbejde selvstændigt, men er samtidig en dygtig holdspiller, der kan lide at samarbejde med andre faggrupper og vægter gode og stærke samarbejdsrelationer højt i din opgaveløsning.
  • Du arbejder struktureret og har sans for kvalitet både i helheden og i detaljen.
  • Sidst, men ikke mindst, at du er nysgerrig, ansvarsfuld og trives i en omskiftelig hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor det politiske aspekt altid er en forudsætning.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten med mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg til lønnen. For kandidater med den rette erfaring vil der være mulighed for indplacering som specialkonsulent.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Stillingerne, der er på fuldtid, ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. oktober 2023.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen som jurist, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Kristine Bech Klindt på telefon 25 23 83 94 eller enhedschef Kristine Riskær på telefon 45 26 37 00.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.

Ansøgning
Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 15. august 2023.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 22. august 2023.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1602 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170958&DepartmentId=7683&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881230

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet