Søger du et fast og meningsfuldt arbejde med dagvagter alle dage i lige uger og en enkelt i ulige uger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du et fast og meningsfuldt arbejde med dagvagter alle dage i lige uger og en enkelt i ulige uger.

Er du empatisk og har du evnen til at give tryg og kærlig pleje og omsorg? Er du uddannet pædagogisk assistent, social og sundhedsassistent eller ufaglært med erfaring, så er det måske lige dig, vi står og mangler!



Om manden og arbejdet

Vi søger en handicaphjælper til en 72-årig mand i København til faste vagter i lige uger og en enkelt i ulige uger. Manden, du som handicaphjælper skal passe, fik meningitis som 1-årig, som medførte en hjerneskade. Han er udviklingshæmmet og har et sprogligt niveau sammenligneligt med et barn på omkring 2-3 år, og har brug for hjælp til personlig pleje, daglige gøremål samt skabe struktur i hverdagen. Manden er ligeledes autistisk, lider af angst for fremmede steder og nye mennesker, og søger derfor en tryg base i velkendte rutiner og trygge omsorgspersoner. Manden bor sammen med pårørende i deres fælles hjem i Storkøbenhavn.

Du skal hjælpe med den personlige pleje, tilberedning af måltider (morgenmad og frokost) og sørge for, at de faste rammer omkring ham fastholdes. Det er vigtigt, at du kan være grænsesættende, idet han vil forsøge, som et barn, at prøve grænser af og vigtigst af alt er, at du med nærvær kan skabe en relation byggende på tillid og tryghed.



Om dig

For at blive en succes i denne stilling, kan du nikke anerkendende til, at du er:

  • Empatisk og rummelig
  • Tålmodig og grænsesættende, når der er behov for det
  • Du kan godt lide at hygge om andre og gøre lidt ekstra ud af f.eks. måltider
  • Du har gode samarbejdsevner og ved, at det kræver et godt samarbejde til alle omkring manden for at skabe de bedste forudsætninger for en god dagligdag for manden.
Ovenstående punkter skal udføres ud fra en pædagogisk praksis, som du bruger med din erfaring omkring mennesker med udviklingshandicaps.

Mandens pårørende ønsker:

Vi ønsker en tryg hverdag, hvor han bliver hygget om og oplever omsorg og kontakt, så vi kommer hjem til et stimuleret og glad familiemedlem. Det er hjælpers ansvar at skabe en hyggelig dag – så gør gerne ekstra ud af måltider, hyggelige stunder og samtaler. Vi vil altid være behjælpelige med gode idéer, guidning og sparring.



Dine vagter

Dine vagter vil ligge som følgende og give dig en ansættelse på 20 timer pr gennemsnit/uge:

  • Lige uger: mandag-fredag
  • Ulige uger: mandag
Alle vagter er fra 7-14.30 og du vil blive aflønnet på løntrin 30 svarende til 189,70 kr/timen.

Derudover vil der være mulighed for at varetage timer i weekenderne fra 12-15.



Olivia Danmark tilbyder

  • Fast tilknyttet teamleder som du kan sparre med
  • Mulighed for personalemøder og supervision ved behov
  • Et stabilt team samt godt samarbejde med pårørende.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og bliver derfor sikret en række grundvilkår.



Ansøgning og kontakt

Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Therese Pettersson, 71962452.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929807

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet