Socialrådgiver til Borgercenter Børn og Unge Valby, Vesterbro og Kongens Enghave - Ungeliv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis inddragelse, netværk og samarbejde er nøgleord for dig, så skal du læse videre og søge hos os.

Om stillingen i Ungeliv
Stillingen er som socialrådgiver/sagsbehandler i Ungeliv. Der er tale om både undersøgelses- og foranstaltningsdelen af det socialfaglige arbejde, og du kommer dermed rundt i hele din faglige værktøjskasse.

Vi er aktuelt optaget af etableringen af en fælles problemstilling med de unge og deres familier for at etablere et reelt samarbejde, og vi har kontinuerligt fokus på uddannelse, netværket og deltagelse i positive fællesskaber.

Om dig
Du er uddannet socialrådgiver eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen, myndighedsarbejdet og kendskab til lovgivningen på området. Du skal have et skarpt blik for sagsførelse, og vi lægger vægt på, at du kan formulere dig klart og tydeligt både overfor borgerne og i den efterfølgende skriftlige dokumentation. Du kan lide at samarbejde både internt og eksternt, og du kan strukturere din egen tid således, at planer og frister stadig kan holdes, når det uventede opstår.

Om Borgercenter Børn og Unge Valby, Vesterbro og Kongens Enghave (BBU VVK)
Som socialrådgiver/sagsbehandler bliver du en del af en stor børnefamilieenhed med ca. 170 medarbejdere. Vi samarbejder bredt med frivillige aktører, skolerne, daginstitutionerne og mange andre aktører i lokalområdet og ud fra boligsociale helhedsplaner. Du bliver en del af en organisation med høj faglighed og masser af udviklingsmuligheder, hvor vi vil hinanden, og hvor der både er grin og fokus på trivsel, læring, faglighed, drift og resultatskabelse. Du vil således få gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Enheden rummer bl.a.myndighedssagsbehandlere, kontaktpersoner, familiebehandlere, psykologer, rådgivere, jurister, netværkskonsulenter, daginstitutions- og skolesocialrådgivere. Du bliver således en del af et stort fællesskab, hvor der er plads til at videndele og udfordre hinanden i de faglige drøftelser.

Vi har et unikt socialt sammenhold i enheden, så der er rig mulighed for en masse sjove og uformelle samtaler i løbet af din arbejdsdag. Vores personaleforening afholder derudover også fællesarrangementer med jævne mellemrum.

Det er vigtigt for os at tage godt imod nye kollegaer. Du bliver derfor tilbudt et introforløb og herudover får du en mentor, som vil hjælpe dig med stort og småt i din første tid.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Opstart den 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen eller BBU VVK, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Fasmer på 2057 1964 eller teamleder Elisabeth Nielsen på 2178 0390.

Mere om arbejdet i forvaltningen: Børn og unge | Socialjob (kk.dk)

Søg via linket senest torsdag den 24. august 2023
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193355&DepartmentId=20824&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877032

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet