Skolen i Sydhavnen søger en kok til at lave god, sanselig og bæredygtig mad til og med børn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med storkøkkendrift? Er du en engageret kok og holdspiller og glad for at være sammen med børn i et køkken? Så har vi drømmejobbet til dig på Skolen i Sydhavnen.

Måltidet som læringsmiljø, faglig udvikling og et rart sted for alle
På Skolen i Sydhavnen søger vi en kok, der har erfaring med storkøkkendrift, og måske også med børnemad, som vil være med på holdet i vores nystartede madskole og skabe vores nye madordning i samarbejde med resten af det nystartede køkkenhold. Du skal lave mad til og med 300 elever i 5.-9. klasse og til ca. 200 børn i daginstitution i vores helt nye madskolebygning.

Du skal være med til at udvikle og drive et køkken med høj faglighed med mad lavet fra bunden og med økologi og bæredygtighed som vigtige parametre for driften i et fælles projekt for skole og daginstitution.

Vi har således mere end et produktionskøkken og er mere end en madordning. Maden er en integreret del af skolens og daginstitutionens hverdag, pædagogik og organisering. Vores madskole er tænkt som et levende værksted med optimale muligheder for kulinariske udfoldelser og for dannelse af ny madkultur. Og så arbejder vi sammen med kommunens øvrige madskoler.

Du bliver en del at et stærkt fællesskab, hvor det daglige måltid skal blive en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø på vores skole og daginstitution. Du vil bidrage aktivt med din viden, kreativitet og faglighed.

Fællesskab om et fagligt stærkt læringsrum
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og har lyst til at indgå i arbejdet med børn og kollegaer. Vi drømmer om, at du kender til storkøkkendrift, har forståelse for målgruppen og kan give børnene mangfoldige smagsoplevelser, og du har lyst til at lave dejlig mad og involvere børnene i dagligdagen. Du er en god kollega og har lyst til at gøre en forskel for børnene og dine kollegaer.

Du må gerne

  • have erfaring fra storkøkkendrift
  • være passioneret i forhold til at lave velsmagende måltider til målgruppen
  • kunne samarbejde i et travlt køkken
  • have gode pædagogiske evner
  • holde overblik og have ordenssans
Vi tilbyder
En stilling på 37 timer i et køkken med gode kollegaer og et job, der følger skoleårets gang og familievenlige arbejdstider.

Som en del af Skolen i Sydhavnen får du mulighed for faglig sparring bl.a. gennem samarbejde og rådgivning fra Meyers Madhus, som Københavns Kommune samarbejder med. Du får gode kollegaer og bliver en del af et hus, der arbejder målrettet for de gode måltider til gavn for eleverne på vores skole og børnene i vores daginstitution.

Mange års erfaring er ingen forudsætning, vi leder efter en dygtig holdspiller med erfaring fra storkøkkendrift.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Køkkenet starter op den 1. oktober 2023.

Du kan få mere information om stillingen hos køkkenansvarlig Sabrina Hauge Brasch på 2481 2709.

Læs mere om køkkenjob og Mad- og Måltidsstrategi i Københavns Kommune.

Søg via linket senest lørdag den 19. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193711&DepartmentId=19236&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884328

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet