Senior Relocation Agent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Senior Relocation Agent søges til relocation af udenlandske specialister.

Relocare giver virksomheder det bedste fundament til at Tiltrække, Rekruttere, Indstationere og Fastholde internationale medarbejdere og deres familier. Vi hjælper virksomheder indenfor relocation, HR rådgivning, skatterådgivning, social sikring, immigration, kulturtræning og global mobilitet. Vi gør ind og udstationeringsprocesserne nemme, hurtige og kærlige for vores kunder med en næsten elitær høj faglighed, samt ikke mindst kærlighed for opgaven og derfor er vi i vækst.

Relocare Taxation International ApS hører ind under Relocare Group ApS og er et søsterselskab til Relocare Sweden AB. Det er succesfulde konsulenthuse som er i rivende fremgang.

Den rigtige medarbejder

Du er faglig dygtig og disciplineret, og du hviler i dig selv. At relocate er at etablere et helt liv. Du tænker både overordnet og detaljeorienteret og din forskel ligger i, at du kan levere en lovmæssig korrekt og detaljeorienteret løsning nemt og kærligt for både kunder og slutbrugeren som er vores kære expats. Jobbet indeholder en stor brede, fra immigrationslovgivning, lejelov, koordinering og praktisk relocation til at tage personligt hånd om de små, men super vigtige detaljer som udgør en stor forskel for vores expats. Jobbet indeholder både kontor og markarbejde.

Sandsynligvis savner du at gøre en større forskel for dine kunder, og har lysten til at være en central spiller i en virksomhed med et stort vækstpotentiale og en kerne af dygtige medarbejdere med en meget høj faglighed og et bredt portfolio. Sandsynligvis kræver det også, at du udvider dit faglige kendskab, - og vi vil hjælpe dig og give dig det bedste læringsmæssige grundlag. Der er mulighed for at søge sparring hos nogle af de bedste indenfor feltet - dine kommende kollegaer; så du kommer ikke til at stå alene.

Med reference til ejeren af Relocare får du en selvstændig og udfordrende rolle, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. bliver:

  • Relocation assistance - praktisk og håndholdt hjælp, herunder også immigration, nationalregistreringer, lejelov og forsikringer
  • Koordinering af opgaverne indenfor global mobilitet, relocation, international skat, flytning og kulturtræning samme med teamet. Vi arbejder tæt samme og arbejder bredt. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om bredden af opgaverne kan de findes her

Den vi leder efter:

  • Har professionel markerfaring fra relocation. Det vil sige at du har fremvist boliger, registreret CPR-numre med mere.
  • Du er grundig og detaljeorienteret, da opgaver af juridisk og administrativ karakter er en stor del af jobbet. 
  • Har stærke evner ift. planlægning og overblik. På trods af, at vi har en meget fri ansættelses og ledelsesform, har vi struktur og systemer som vi hører er ret unik på markedet, og som gør stor skalerbarhed muligt. Detaljen er i forhold til relocation alfa og omega
  • Vi forventer at du har egen bil og kørekort og erfaring med at køre i KBH er et krav
  • Holder af at arbejde med alle nationaliteter uanset den personlighedstype du måtte møde. 
  • Når du sætter dig noget for – så opnår du det, men du er et varmt og meget imødekommende menneske med en høj grad af empati 
  • Relocation og koordinering af global mobilitet kræver en stor alm. viden om livet, kræver kulturkendskab og også gerne et personligt kendskab til at have boet og arbejdet i et andet land. Det er en kæmpe fordel for at kunne forstå og relatere til den situation som vores expats står i.
  • Du kan lide at være i tæt relation med dine kunder, og kundeservice er noget som falder dig naturligt
  • Du behersker engelsk og dansk på højt niveau. Både mundtligt og skriftligt. Kan du andre sprog, vil det kun være en fordel. 

De menneskelige kvaliteter er i højsædet hos Relocare. Relocare’s motto  ’It’s all about people…” er ikke tomme ord, men gælder også vores egne medarbejdere. Fleksibilitet er vigtigt, og det gælder begge veje. Arbejdstidspunktet er normalt i hverdagene i normal arbejdstid, men er afhængigt af, hvordan det matcher opgaven, vores kunder og den øvrige del af vores pragtfulde, professionelle medarbejderteam.

Relocare tilbyder:

  • Løn efter dine kompetencer.
  • Grundigt introduktionsforløb og efterfølgende oplæring efter behov
  • Inspirerende arbejdsmiljø med kolleger såvel som kunder i ind- såvel som udland
  • Internationale kontakter og stor mulighed for at kunne udbygge dit professionelle netværk. 

Har du eventuelle spørgsmål er du velkommen til at ringe til Else Christensen på 20 85 17 11, men en ansøgning foretrækker vi at modtage skriftligt. Ansøgning, CV og anbefalinger sendes til ec@relocare.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RELOCARE TAXATION INTERNATIONAL ApS, Hummeltoftevej, 2830 Virum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: ec@relocare.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876953

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet