BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at implementere Lean og standardisering i projekteringen af nogle af Banedanmarks største sporprojekter.
Bliver du motiveret af at skabe resultater og driver det dig at udvikle medarbejdere gennem struktureret træning og feedback? Så har du nu mulighed for at arbejde strategisk med vores nyudviklede standarder for projektstyring og bidrage til løbende udvikling af disse standarder og metoder.
Din indsats skal understøtte den store transformation som Banedanmark er midt i og skal sikre, at vi er i løbende kontrol med vores udviklede standarder for projektstyring og fagleverancer under projekteringen af vores sporprojekter. En transformation der ligeledes sikrer, at vi kan levere projekter til tiden i højeste kvalitet og til den aftalte økonomi.
Det kræver handlingsorienterede ledere, der kan implementere udviklingen i deres sektion samt klæde medarbejderne på til den faglige rejse. Det er en stor og vigtig opgave. Vil du være med?
Leder med fokus på Lean og standardisering i projekteringsfasen
Som sektionschef bliver du en del af divisionen Sporprojekter i Banedanmarks Anlægsdivision. Her skal du sikre dig, at medarbejderne i din sektion arbejder jævnfør de udviklede standarder for projektstyring. Dette gør du via struktureret shopfloor træning, dvs. ved at deltage som observatør på projektlederens arbejde og give kvalificeret feedback på baggrund af dette.
Dine primære opgaver bliver at:
- gå forrest og vise vejen for dine medarbejdere i implementeringen af vores udviklede standarder for projektstyring i projekteringsfasen
- foretage shopfloor, træne dine medarbejdere i anvendelse af de udviklede standarder og give løbende, struktureret feedback
- bidrage til udviklingen af standarder og arbejdsprocesser på baggrund af læring fra dine medarbejderes projekter via shopfloor
- have det samlede overblik over projekterne og projektplanerne i sektionen via overholdelse af den strukturerede målstyring og tavlemøder.
Da det er op til dig at sikre, at projekterne kommer godt fra projekteringsfasen, skal du være handlekraftig og kunne demonstrere, hvordan tingene skal gøres – og ikke mindst sikre, at de bliver gjort. Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring, da du får ansvar for at udvikle dit team af projektledere samt sikre, at de får stor succes i projekteringsfasen.
Derudover rummer dit CV:
- En akademisk uddannelse som bygningsingeniør eller en tilsvarende teknisk baggrund
- Erfaring som fagleder, projektleder eller teamleder for jernbaneprojekter eller lign.
- Erfaring med projektstyring og ledelse af projekteringsfasen
Derudover er det vigtigt, at du arbejder struktureret og målrettet med en klar og sikker beslutningsevne. Du skal hurtigt kunne omdanne problem til løsning og håndtere hele processen derimellem. Stillingen kræver desuden, at du er en stærk kommunikatør (både mundtligt og skriftligt) og har en indgående forståelse for mennesker og en stærk interesse i deres personlige og faglige udvikling.
Din nye arbejdsplads
Som sektionschef bliver du en del af Banedanmarks Anlægsdivison, der har ansvaret for anlægsprojekter i alle størrelser. Du referer til områdechefen for Sporprojekter.
Din arbejdsplads bliver på vores moderne og lyse hovedkontor centralt i København ved Dybbølsbro station og Fisketorvet.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte anlægschef Gowry Sangar Rasalingam fra 1. august. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Søg stillingen ved at klikke på linket ”Søg stilling” nedenfor og følg instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192519&DepartmentId=22335&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878182