Projektleder til unikke bygge-, transformations- og teknikprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at lede komplekse bygge-, transformations og teknikprojekter, der alle har til formål at bevare og udvikle statens største kulturinstitutioner, slotte og fredede ejendomme?

Slots- og Kulturstyrelsen søger en projektleder til Center for Kulturejendomme, hvor vi i de seneste år har gennemført større nybyggerier såsom opførelse af Fællesmagasinet for Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet, udvidelse af Ordrupgaard Museum, og genopførelse af Frihedsmuseet. I de kommende år arbejder vi med omdannelse af Stærekassen til Børneunivers for Det Kongelige Teater, transformation af Danske Sal i Det Kongelige Bibliotek til studie- og cafémiljø samt- forundersøgelser vedr. større nybyggerier på flere af vores ejendomme bl.a. en mulig større ombygning af Nationalmuseet.

Om jobbet

Du får ansvaret for bygherreprojektledelse af komplekse projekter af varierende størrelse. Typisk vil du komme til at lede et eller flere samtidige projektet fra start til slut, der gennemføres forundersøgelser og brugerindragelse, udarbejdes byggeprogram og udbudsstrategi og gennemføres rådgiverudbud, til de senere faser med fasedelt projektering, entrepriseudbud, udførelse og overdragelse til driften.

Du har ansvaret for at sikre projektets kvalitet, økonomi og tid, at organisere og koordinere inddragelsen af brugere og driften, samt at sikre interne beslutningsgange f.eks. mødemateriale og beslutningsgrundlag for direktion og evt styregrupper.

Du kommer til at indgå i tætte samarbejdsrelationer med eksempelvis museer, øvrige brugere, driften, fonde og andre bidragsydere. Der bliver tale om spændende processer, som du skal kunne se dig selv drive engageret helt frem til projektafslutning og overdragelse til drift.

Som enhedens øvrige projektledere vil du også indgå i arbejdet med udviklingen af vores projektstyringsmodel og øvrige strategiske indsatser.

Om dig

Du har nogle års erfaring fra en lignende projektlederrolle og har en relevant akademisk uddannelse.

Vi lægger vægt på:

  • At du har projektledererfaring som bygherre, bygherrerådgiver eller rådgiver – gerne gennem alle byggeriets faser
  • At du har erfaring med gennemførelse af rådgivnings- og entrepriseudbud og den efterfølgende kontraktstyring
  • At du har erfaring med økonomistyring af byggeprojekter
  • At du er god til målrettet og præcis kommunikation skriftlig såvel som mundtlig.

Vi er interesseret i at høre mere om dine erfaringer med at lede mennesker og processer herunder størrelse og kompleksitet af de projekter, du har ledet, og hvordan du arbejder med et projekts vision, skaber rum og plads for nytænkning og understøtter et godt samarbejde.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Slots- og Kulturstyrelsens projektledergruppe og organisatorisk placeret i enheden Byggeri i Center for Kulturejendomme med reference til enhedschefen. I Byggeri gennemfører vi større komplekse byggeprojekter på de statslige kulturinstitutioner (Nationalmuseets, Kongelig Teaters, Det Kongelige Bibliotek, statslige museers ejendomme fx. Statens Museum for Kunst, Ordrupgaard Museum og Den Hirschsprungske Samling m.v.). Hertil arbejder vi med evt. nybyggeri og større og mere komplekse teknikopgaver på Kulturministeriets øvrige fredede ejendomme og slotte.

Center for Kulturejendomme varetager også bygningsdrift og vedligehold af de nævnte statslige kulturinstitutioner. Dette tilhørsforhold betyder, at der er kort mellem projektlederen og den daglige tekniske drift og styrker fortsat fokus på, at ejendommene skal være gode og effektive at drifte. Tilsammen er vi i centret ca. 40 medarbejdere i et godt socialt og kollegialt fællesskab, hvor mange forskellige fagligheder er repræsenteret bl.a. kontorfunktionærer, teknikere, bygningskonstruktører, maskinmestre, ingeniører, arkitekter og jurister.

Du tilbydes en spændende og udviklende stilling, hvor du får en unik mulighed for at bringe alle dine kompetencer og værktøjer inden for projektledelse i spil samtidig med, at du er med til at bidrage til udviklingen af nogle af Danmarks kulturperler.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsansættelse. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne eller anden relevant overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Arbejdsstedet er Hammerichsgade 14, København V.

Information og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef i Byggeri, Marianne Weberg på tlf. 40 24 76 68 eller mail mweb@slks.dk

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest mandag d. 7. august 2023.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler primo i uge 33 og 2. samtaler fredag i uge 33.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Slots- og Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard, 1553 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170625&DepartmentId=6071&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873761

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet