BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Sundhedsklynge Syd i Region Hovedstaden er vi ambitiøse omkring det tværsektorielle samarbejde og særligt på at skabe gode og holdbare løsninger for vores patienter og borgere, som alle samarbejdspartnere i det tværsektorielle samarbejde kan spejle sig i.
Politisk sundhedsklynge Syd har besluttet, at der i 2023 sættes særligt tværsektorielt fokus på:
- Overvægt
- Den gode start på livet – en fælles ammeindsats
- Den gode overgang mellem indlæggelse og udskrivelse
Ansættelsen er i Hvidovre Sundhedscenter. Opgaven er at afdække indsatser målrettet borgere med overvægt i regi af hospitaler, almen praksis og kommunerne i Sydklyngen. Dette vil ske i tæt makkerskab med kollega i Vallensbæk Kommune. Sammen skaber I samarbejdsrelationer i hele Sydklyngen.
Opgaven omhandler- Identificering af målgrupper, hvor der samarbejdes tværsektorielt
- Afdækning af hvilke grupper og hvor mange, der har hvilke behov for støtte og hjælp til at håndtere overvægt
- Afdækning og tilvejebringelse af forslag til virksomme indsatser til forebyggelse/nedbringelse af svær overvægt blandt børn og voksne
- Tilvejebringelse af forslag til, hvordan der i processer med borgerinddragelse kan arbejdes med at skabe forandringer i befolkningens vaner med henblik på at få en sundere livsstil.
- Udarbejde en model for tværsektorielt samarbejde omkring behandling af syge og svært overvægtige borgere
Dertil vil der i mindre omfang være konsulentopgaver i Hvidovre Sundhedscenter alt efter dine kvalifikationer og interesser.
Sideløbende med ovenstående indsatser bliver du inddraget i arbejdet med udvikling og implementering af en robust udviklings- og forbedringsmodel, der kan understøtte agile processer i de tværsektorielle indsatser og sikre ophæng for fremtidige tværsektorielle indsatser i Sydklyngen.
Vi forventer, at der kan tilkomme flere indsatser i takt med den videre forankring af sundhedsklyngerne og den kommende sundhedsaftale.
Du har en sundhedsvidenskabelig baggrund og erfaring med at drive udviklings- og implementeringsprocesser, og du trives i rollen som ansvarlig for at sikre, at processer og projektet kommer godt i mål.
Du kommunikerer godt i både skrift og i tale, uanset målgruppen. Du arbejder selvstændigt, er god til at få øje på nye løsninger, og du er vedholdende og målrettet, når opgaverne kræver det. Som person er du nysgerrig og opsøgende og er god til at danne relationer med mange forskellige faggrupper og interessenter. Du bidrager med god energi i arbejdet og måderne vi løser dem på. Du har gerne erfaring med brugerinddragende processer og kan arbejde datadrevet med udvikling af det tværsektorielle område.
I Sundhedsklynge Syd indgår Amager Hvidovre Hospital, Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Tårnby og Vallensbæk kommuner samt almen praksis. Sundhedsklyngen består af både en politisk og en faglig sundhedsklynge.
Du vil blive ansat med reference til leder af Sundhed og Forebyggelse i Hvidovre, men du vil have hele Sundhedsklyngens opbakning, et nært ophæng til Sundhedsklyngens formandskab og et fagligt fællesskab med de øvrige projektledere i Sundhedsklyngen.
Hvidovre Sundhedscenter er en arbejdsplads med mange forskellige professioner og arbejdsopgaver, som giver en dynamik og et drive til arbejdsmiljøet. Vi har høj trivsel i afdelingen og tonen er uformel med plads til grin. Du bliver en del af et team af sundhedskonsulenter, som arbejder tæt sammen og sparrer på tværs og med lederen af Sundhed & Forebyggelse.
Ansættelsen løber fra 1. september 2023 – 31. december 2024 eventuelt med mulighed for forlængelse.
Du er velkommen til at ringe til leder af Sundhed og Forebyggelse Pia Jenfort og høre mere om stillingen, telefon 41850221.
Ansøgningsfristen er torsdag den 17. august.
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 25. august.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn, i forhold til kvalifikationer og funktioner.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d023523b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sundhed og Forebyggelse, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d023523b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880807