BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
MARYs Center for Data og Effektforskning (CDEF) søger en kandidat til en 3-årig fuldt finansieret ph.d.-stilling med henblik på at undersøge langstidseffekter af kronisk sygdom hos børn og unge. Startdato 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Om stillingen
Ph.d-stillingen er en del af et større projekt, der med udgangspunkt i de danske sundheds- og socialregistre, skal undersøge behandlingsforløb og konsekvenser af kronisk sygdom i barndom og ungdom. Specifikt skal projektet undersøge både helbredsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser for barnet og dets pårørende og identificere risikomønstre i børnenes kontakter med sundhedsvæsenet. Visionen er at skabe bedre viden om børnenes og deres familiers vej igennem sundhedsvæsenet og de afledte konsekvenser med henblik på at forbedre sygdomsforløb og det liv, der følger efter forløb med alvorlig sygdom hos børn og unge.
Vi søger en kandidat, der brænder for at være en del af denne opgave. Som ph.d.-studerende vil du være med til at udforme din egen projektbeskrivelse, og du vil få stor erfaring med registerbaserede studier, datamanagement, statistiske analyser og formidling. Der vil være tæt sparring med dine daglige vejledere og ansatte i forskningsenheden. I enheden prioriterer vi uddannelse og karrievejledning af yngre forskere højt, og du vil i høj grad være med til at præge fokusområder i løbet af dit ph.d.-forløb. Du vil på projektet blive ansat sideløbende med en lægefaglig ph.d.-studerende og postdoc, og der forventes høj grad af samarbejde på tværs af projektets delelementer.
Om MARYs Center for Data of Effektforskning
MARYs Center for Data og Effektforskning (CDEF) er et forskningscenter med tilknytning til Mary Elizabeths Hospital for børn, unge og gravide (https://www.rigshospitalet.dk/maryelizabethshospital/ ). Centret søger med udgangspunkt i data fra de danske sundheds- og socialregistre, de kliniske kvalitetsdatabaser og SundhedsPlatformen at undersøge og følge udviklingen i indlæggelsesforløb, pleje og behandling, samt socioøkonomiske forhold og muligheder hos indlagte børn, unge og gravide i Danmark. Teamet bag CDEF omfatter både læger, forskere, epidemiologer, bioinformatikere og erfarne statistikere. Vejledere på projektet er professor og leder af centeret Lone Graff Stensballe, læge Helene Kildegaard og statistiker Andreas Jensen.
Kvalifikationer
Ansøger skal være kandidat i statistik, eller forsikringsmatematik (aktuar), folkesundhedsvidenskab, ingeniør eller lignende relevant uddannelse indenfor datahåndtering og -analyse. Tidligere erfaring med forskning, særligt inden for de danske nationale registre eller andre store register-baserede kohorter er en fordel, men ikke et krav for at søge stillingen. Interesse for den kliniske kontekst og evne til både at arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs af faggrupper vægtes ligeledes højt.
Ansøgning
Motiveret ansøgning (max 2 sider), CV og eksamensbevis indsendes elektronisk. Ansøgningsfrist fredag 25. august 2023 med mulighed for jobinterviews tirsdag den 12. september 2023 og med forventet ansættelse fra 1. januar 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Lone Stensballe på tlf. 3545 9727 fra den 7. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250795&DepartmentId=21999&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883472