BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kære pædagog/pædagogisk assistent
Flyvefisken er navnet på vores 0-6 års institution, der åbnede dørene i oktober 2021. Vi bor i flotte nybyggede rammer, med Amagerstrand og 5-øren som nærmeste nabo, så der er rig mulighed for vind i håret og sand imellem tæerne når vi tager på tur.
Pt. er vi 3 vuggestuegrupper med 13 børn i hver og en børnehavegruppe som er godt i gang med at blive fyldt op med skønne børn. Flyvefisken kommer til at bestå af 2 børnehavegrupper når vi er fuldt implementeret.
Vi er allerede et lille, godt hold af fantastiske medarbejdere og nu mangler vi dig som kollega i den ene af vores vuggestuegrupper. Vi har en personalesammensætning med 2 uddannende og 1 medhjælper på hver stue.
Flyvefisken er en privatinstitution med højt til loftet og vi vægter personaletrivsel og medindflydelse højt.
Vi er åbne overfor idéer og initiativer der kan inspirere, motivere og engagere, og som kollega i Flyvefisken skal du være med til, at skabe det pædagogiske fundament i samarbejde med kolleger og leder.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø hvor der er plads til at undre sig over praksis og hvor vi også synes det er sjovt at gå på arbejde.
Vi tror på, at personaleforkælelse og anerkendelse gør en stor forskel, så det er i højsædet hos os.
Vi vægter en høj pædagognormering og et højt vikarbudget/vikardækning, så vi sikrer os at der er hænder nok i dagligdagen.
Vi er gode til at grine sammen, vi taler ordentligt til og om hinanden og som en del af Flyvefisken vil du opleve at det gode kollegaskab betyder virkelig meget.
Lige nu søger vi en pædagog/pædagogisk assistent til vuggestuen som:
- Vil være med til at skabe og fastholde en kultur og et miljø med høj faglighed, nysgerrighed, samarbejde, spontanitet, muligheder, latter og arbejdsglæde.
- Er fagligt velfunderet og kan omsætte dette i praksis.
- Kan være igangsættende i pædagogiske aktiviteter og samtidig følge børnenes spor.
- Er anerkendende i mødet med børn, forældre og kolleger.
- Er nysgerrig på at tilegne sig ny viden og lære fra sig.
- Har lyst til at deltage i det kollegiale fællesskab.
- Er mødestabil og en god kollega. Vi er her for børnenes skyld og det er også en selvfølge for dig.
Flyvefisken er en del af Trygge institutioner, der udgøres af 6 private daginstitutioner i København og omegn. Vi har et ønske om at skabe mindre institutioner i trygge og nærværende rammer.
I 2022 har vi søsat `Trygge rødderne´ som har til formål at inspirere, efteruddanne og specialisere alle medarbejdere indenfor 4 fokusområder: Leg med musik, Værkstedet, Mærk naturen og børnedemokrati.
Som ansat i Flyvefisken vil du derfor kunne vælge specialisering og dygtiggøre dig indenfor et givent område sammen med dine kolleger og vores dygtige undervisere.
I Trygge institutioner vægter vi det gode sammenhold og fællesskab og vi har forskellige arrangementer og tiltag der understøtter dette.
Vi har årlige sommerfester, julefrokost, Trygge Banko med fede præmier samt andre sociale- og faglige arrangementer. Er der ønske om at gå ud og spise som personalegruppe, tage på bowling tur eller fredags bar har vi ”fællesskabsfonden”, der giver mulighed for dette.
To gange årligt har vi `Trygge Nights´ hvor vi hyrer foredragsholdere til at holde spændende og inspirerende oplæg, som vi alle sammen kan anvende i praksis. Det er vigtigt for os, at vi dygtiggør os og holder os a jour ført os inden for pædagogisk praksis. Det gør sig gældende hvad enten man er erfaren pædagog eller helt ny medhjælper.
Skulle du have spørgsmål til stillingerne eller have lyst til at komme forbi til en rundvisning skal du være meget velkommen til at kontakte institutionsleder Susanne Holsøe på susanneholsoee@trygge.dk eller tlf:9385 9971. Ansøgningsfrist d.14.9.
Løn efter overenskomst mellem BUPL og DI for pædagoger og mellem FOA og DI for PGU'ere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvefisken ApS, Engvej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: trygge.dk/job
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892545