Pædagogisk leder til daginstitutionen Tusindfryd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos os løfter vi sammen! Vi søger en pædagogisk leder til Tusindfryd, der har lyst til stærkt ledelsessamarbejde i Klynge B i Brønshøj/Vanløse

Lige nu kan du blive en del af det bedste ledelsesteam i byen. Kan du lede med ro og indsigt i medarbejdernes situation, have overblik og være den støtte dine medarbejdere og ledelseskollegaer har brug for? Så er det dig, vi leder efter.

I vores ledelsesteam er samarbejde, tillid, hjælpsomhed og humor nøgleord. En stilling hos os, er en mulighed, du ikke må gå glip af.

Du kommer til at have ansvaret for din egen institution og vil være pædagogisk leder for Tusindfryd med ansvar for personaleledelse og faglig udvikling. Du vil være en del af et ledelsesteam og får seks dygtige ledelseskollegaer. Det er et job, hvor du kan nyde godt af både en høj grad af ansvar og frihed, men hvor du ikke står alene, for vi hjælper og støtter hinanden.

Lille hyggelig daginstitution med fokus på det gode børneliv
Tusindfryd er en integreret institution, bestående af en børnehaveafdeling med 44 børn på Degnemose alle 28, og en vuggestueafdeling med 36 børn på Brønshøjvej 30. Begge huse er gamle villaer, der danner en tryg, hyggelig og overskuelig ramme om det gode børneliv.

I Tusindfryd vægtes inkluderende fællesskaber, det gode forældresamarbejde, nærvær og det gode børneliv højt.

Tusindfryd har ved seneste pædagogiske tilsyn i 2021 fået ”vedligehold indsats” ved alle pejlemærker, og kan derfor med stolthed kaldes et dagtilbud af høj kvalitet.

Ledelsesopgaven i Tusindfryd
I Tusindfryd kommer du til at stå i spidsen for en mangfoldig, selvstændig og engageret personalegruppe, der arbejder sammen om at skabe det gode børneliv. Personalegruppen i Tusindfryd er bredt sammensat i forhold til alder og erfaring, hvilket kalder på en leder, der kan navigere i de forskellige perspektiver og prioriteringer, der udspringer af de forskellige positioner. Da Tusindfryd er fordelt på to matrikler med en afstand på en lille kilometer, sætter dette krav til, at du kan lede på afstand samt prioritere din tid og tilstedeværelse imellem de to huse.

Opgaven som pædagogisk leder i Tusindfryd er for dig, der vil være med til videreudvikling af den pædagogiske kvalitet gennem dine evner for organisering, prioritering og nærvær. Ledelsesopgaven kalder på systematik og en god organisering, så du kan holde overblik over børnesager, møder, deadlines mv. En vigtig ledelsesopgave er, at du støtter og skaber tryghed for medarbejdere og forældre, så vi sammen får taget hånd om alle børn.

Hvad forventer vi af vores nye lederkollega?
For at få succes i jobbet i Tusindfryd, er det en forudsætning at du:

  • Har erfaring med ledelse fra dagtilbudsområdet (0-6 år)
  • Har erfaring med personaleledelse og understøttelse af det gode arbejdsmiljø
  • Er passioneret omkring det gode forældresamarbejde
  • Har en høj faglighed og evne til at formidle denne
  • Kan kommunikere professionelt og tydeligt
Derudover så er det afgørende, at du har lyst til at indgå i et ledelsesteam, der samarbejder meget på tværs og er en integreret del af hinandens hverdag. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med inkluderende børnefællesskaber og samarbejde omkring børn i udsatte positioner.

Stillingen indeholder udover ovenstående administrative opgaver af forskellig karakter.

Hvad kan vi tilbyde dig som ny leder?
Udover de muligheder og fordele vi allerede har præsenteret dig for, kan vi tilbyde dig:

  • Et lederjob i en mindre institution, hvor du er tæt på medarbejdere, børn og forældre
  • Medarbejdere, der brænder for opgaven og glæder sig til, at du kommer med på holdet
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling både individuelt og som en del af teamet
  • At blive del af et ledelsesteam båret af værdierne: tillid, humor og samarbejde
Vi sørger selvfølgelig for en god modtagelse og introduktion, der giver dig en god start, og understøtter dig i løsning af opgaven.

Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvor du bedes lægge vægt på; tidligere erfaring, kvalifikationer samt hvorldan du tænker at træde ind i ledelsesopgaven.

Både dit team af pædagogiske ledere, det pædagogisk personale og børn og forældre glæder sig til at møde dig.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingen besat den 1.oktober 2023 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller komme på besøg, så ring gerne til klyngeleder Marialise Rømer på 2612 1557.

Læs mere på : https://tusindfryd-kk.aula.dk/

Søg via linket senest mandag den 28. august 2023
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 35.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193932&DepartmentId=19487&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890479

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet