BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Daginstitutionen Legehuset i Brønshøj
Vi søger 4 nærværende og fagligt engagerede pædagoger på 30-35 timer pr 1. maj 2024.
Vi har brug for 2 pædagoger til vores vuggestue og 2 pædagoger til vores børnehave.
Legehuset er en selvejende 0-6 års daginstitution fordelt på 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn.
Vores dejlige institution på Frederikssundsvej 257, 2700 Brønshøj er under renovering og er det frem til foråret 2025, imens er vi genhuset på Energi Center Voldparken,
Kobbelvænget 65 i Brønshøj.
Energi Center Voldparken er en tidligere skole og der er til dagligt 6-8 udflytterbørnehaver tilknyttet stedet udover os. De tidligere skolelokaler har udfordret vores kreativitet mht. at gøre dem børnevenlige, men vi er en personalegruppe, der har udnyttet de nye muligheder og mener vi har fået skabt nogle gode rammer for at sikre en god pædagogisk hverdag for børnene.
Vi søger dig som vil være nysgerrig og anerkendende i dit samvær med Legehusets børn, forældre og kolleger. Vi søger dig som motiveres af at bidrage til faglig udvikling og menneskeligt nærvær.
Legehusets børnesyn bygger på følgende værdier:
- Vi begejstres sammen med børnene, når noget lykkes, og understøtter når noget opleves svært.
- Vi har fokus på barnets deltagelse i børnefællesskaberne.
- Legen er et centralt element i alt, hvad vi gør og leg har mange facetter.
- Vi møder børnene med omsorg og nærvær, og vi arbejder med at give barnet et trygt afsæt til at udforske verden.
Vi søger dig der:
- er god til at strukturere, reflektere og evaluere i en travl pædagogisk hverdag i samarbejde med dine kolleger.
- er god til at planlægge en hverdag så du og dine kolleger får tid til at være nærværende, omsorgsfulde og fordybede sammen med børnene.
- Dig der vil være med til at forme vores pædagogiske hverdag, når vi igen flytter tilbage til Frederikssundsvej 257
- er til børnedisco, fredagsbar med dine kolleger og gerne en glimmerhat.
- er ramt af godt humør og kan justere sæderne på mooncars.
- har lidt pionerånd og kan se dig selv i hus med mange muligheder.
Hvis det lyder som noget for dig så kontakt os endelig for et besøg – mobil 21394333. og send din skriftlige ansøgning via knappen "Ansøg dette job."
Samtaler vil blive holdt løbende.
Vi glæder os til at møde dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ef583609)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Legehuset S/I, Frederikssundsvej, 2700 Brønshøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016670