BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til vuggestuen. Høj faglighed, et spændende lokalmiljø og en skøn legeplads.
Vi søger 1 pædagog til et hold af meget engagerede og dygtige medarbejdere. Børnehuset har 5 stuer, to vuggestuegrupper med 13 børn og 4 medarbejder pr stue, samt 3 børnehavegrupper.
Stillingerne er på 37 timer om ugen til besættelse 1. oktober eller så hurtigt som muligt.
Blågårdens Børnehus - et gammelt hus, der banker for pædagogik
Børnehuset ligger i en “hemmelig” stor gård. Huset har altid rummet pædagogiske tanker, da det var i vores lokaler, at Danmarks første lærerseminarium lå. Vi er en selvejende institution med 70 skønne børn, 7 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, 3 pædagogiske assistenter, en køkkenassistent og en bunke dejlige vikarer og både souschef og leder. Mange mennesker, høj faglighed, ledelse tæt på, stærkt fællesskab og et godt samarbejde. Et hus der er i udvikling og kerneopgaven er i fokus.
Omsorg og sprog
I Børnehuset ser vi omsorgen og sproget som det første og det største. Vi skaber rammer for et godt børneliv blandt andet ved at dele os op i grupper, arbejde struktureret og bruge vores faglige observationer, som baggrund for tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. Vi læser, griner, spiller, tegner, tager på ture i lokalområdet, går på biblioteket og er i gang med at forskønne vores dejlige grønne og rolige legeplads, som vi bruger året rundt og meget.
Udeliv
Du skal være indstillet på at være meget udenfor. Vi går på opdagelse i vores skov, dufter til blomster og sår blomster og planter, laver bål med børnehaven, spiller fodbold, leger rollelege, spiller guitar og synger og er ofte på tur. Vi har vores nye ladcykler, så vi kan komme lidt længere væk, hvis man ønsker det.
Tid til fokus på det enkelte barn og dets familie
Som pædagog i Blågårdens Børnehus har du tid til det enkelte barn, og du møder både børn og deres forældre, der hvor de er. Da vi har en god normeringen, har vi gode mulighed for at være nærværende og give det ekstra kram og den ekstra lille historie til forældrene om hvad der er sket i deres barns dag. Vi har en mangfoldig børnegruppe, noget vi sætter meget stor pris på.
Medarbejder med fagligheden i top
- Om du er nyuddannet eller gammel i gårde, er ikke vigtigt, det vigtigste er, at du er dygtig og brænder for at bidrage til vores fortsatte pædagogiske udvikling
- Du møder børn og voksne med anerkendelse, omsorg og ro
- Du har lyst til at bidrage på vores stuemøder, afdelingsmøder og pædagogiske dage
- Du har gerne erfaring med at arbejde struktureret, med handleplaner og evaluering, og du har kendskab til den styrkede læreplan, som du brænder for at bringe i spil i dit arbejdsliv.
- Du er stærk i forældresamarbejdet og ser forældrene som de vigtigste i børns liv
- Du har et stort overblik
- Du er dygtig til sprogarbejde eller har et ønske om at blive det.
Sådan søger du - jo før jo bedre
Vi glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning med både cv og uddannelsespapirer på RW8Q@kk.dk.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at kontakte os.
Hvis du har nogle spørgsmål så ring på 3535 9497 fra og spørg efter Rikke eller Pernille.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Blågårdens Børnehus S/I, Blågårdsgade, 2200 København N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: rw8q@kk.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887544