Musikpædagog søges til fritidsklubben Klubtorama (35 timer)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fritids- og juniorklubben Klubtorama søger pr. 1. september, eller snarest derefter, en uddannet musisk pædagog til at varetage og videreudvikle vores Musikværksted og profil.

Vi søger:

En energisk pædagog med flair for musikalske processer i arbejdet med børn. Kan du se muligheder i at skabe inkluderende fællesskaber med musik som pædagogisk metode, så har vi et fedt musikværksted, der står klar med trommesæt, guitarer, klaver, bas, ukuleler, computer med indspilningssoftware og meget mere.

Musikværkstedet skal være omdrejningspunkt og ”legeplads” for alle børn og unge der har lysten til at prøve kræfter med musikkens verden.

Du skal derfor kunne navigere i et alsidigt musikalsk læringsmiljø med mange børn og kunne skabe rolige rammer til kreative kaosrum. Her skal du kunne gribe ideerne fra børn, når de opstår, samt vejlede og inspirere børn gennem en skarp pædagogisk musikprofil, som både rammer fordybelse, flow, læring, sociale relationer og selvfølgelig udvikling af musikalske kompetencer. I hverdagen vil du have fuldt råderum over musikværkstedet og have stor indflydelse på, hvordan det musikalske tilbud skal tilrettelægges og udføres i praksis

Da du skal være kulturbærer af denne profil, forventes det at du i ansøgningen beskriver hvordan dine kompetencer kan bidrage til dette.

Samtidig vil du også indgå i samarbejde med dine kolleger og være deltagende i det pædagogiske arbejde i resten af huset, da vi prioriterer sammenhæng, det kollegiale fællesskab og samskabelse højt i det daglige.

Vi tilbyder:

  • Engagerede kollegaer
  • Høj grad af kollegial tillid, støtte, sparring og fællesskab
  • Stærkt pædagogisk fundament
  • Plads til nytænkning og kreative idéer
  • Samarbejde på tværs af klubberne i Fritidscenter Brønshøj-Husum
  • Fokus på et godt fritidsliv for vores dejlige børn og unge

Vi forventer at du kan og har:

  • Pædagogisk uddannelse eller anden relevant uddannelse
  • Høj faglighed og kompetencer i det musikalske univers
  • Erfaring med målgruppen
  • Nedtrappe og løse konflikter med en anerkendende og respektfuld tilgang
  • Engagement og drive
  • Godt overblik
  • Fleksibilitet og omstillingsparathed
  • Noget helt andet unikt, som vi måske slet ikke vidste, at vi manglede

Om os:

Klubtorama er en del af Fritidscenter Brønshøj-Husum, som er en selvejende institution etableret i 2016, hvis centrale mål er at skabe et stærkt og attraktivt fritidstilbud for alle børn- og unge i Brønshøj, Bellahøj og Husum.

Vi holder til i en hyggelig gammel villa med mange rum, plads til aktiviteter, en dagligdag præget af kreative muligheder og godt med krudt på! Vi har pt. 302 børn indskrevet i fritidsklubben fra 4.-7. klasse.

Klubben har gode udearealer med fodbold- og basketballbane, bålhytte, parkourbane, byhave, shelter, samt en masse hyggekroge og plads til forskellige lege.

I vores cafémiljø, kan børnene købe snack, spille pool og bordtennis, spille brætspil, hænge ud med deres venner eller få en meningsfuld samtale med pædagogerne, omkring det der rører sig i deres liv.

I vores medierum kan de spille diverse computerspil på PC, Playstation, Nintendo m.m. Her arbejdes der med læring i digital dannelse; f.eks. hvordan man færdes, navigerer og opfører sig hensigtsmæssigt på internettet og i digitale sociale fællesskaber.

Der er mulighed for at udfolde sig i vores store kreative værksteder, som giver mulighed for at lære at arbejde med træ, lære at sy, hækle, strikke, lave smykker. Man kan deltage i bageværksted, graffiti-workshop, cykelværksted, plakatværksted og meget mere. Vi griber også børnenes ønsker og interesser og tilpasser aktiviteterne ud fra dette.

Hertil har vi også et musikværksted, og vores helt egen lille biograf. Kort sagt alt fra små-nørderi til store armbevægelser!

Vi går meget op i genbrug og bæredygtighed og prøver at få hele huset til at bære præg af dette. Det er alt fra klunsede møbler i en finurlig indretning til læringsmiljøernes brug af genbrugsmaterialer. Dette giver os et anderledes præg og skaber en helt særlig stemning.

Ansættelse:

Stillingen er på 35 timer om ugen, på en årsnorm, og du skal forvente minimum en aftenvagt om ugen. Derudover forventes det at du deltager i aktiviteter, arrangementer, kolonier og andet, som ligger uden for normal åbningstid (12.00-17.30)

Du kan kontakte koordinator Jakob med uddybende spørgsmål på telefon: 27 77 48 33.

Vores adresse er Godthåbsvej 251, 2720 Vanløse. Se mere om os på facebook; Klubtorama - Fritidscenter Brønshøj-Husum eller www.fcbh.dk

Vi ønsker at ansætte snarest muligt, og afholder ansættelsessamtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning afsted.

Løn og ansættelsesforhold ifølge overenskomst.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fritidscenter Brønshøj-Husum, Godthåbsvej 253, 2720 Vanløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.borneringen.dk/835/ledige-stillinger-medlemsinstitutioner?hr=show-job/153896&linkref=118421&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859349

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet