BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med det sundhedsfaglige og pædagogiske arbejde, så er det dig vi søger til en stilling på 30-37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2023.
Vi søger to dygtige og engagerede medarbejdere, der har lyst til et spændende job, hvor kerneopgaven, fagligheden og sparring er i fokus. Du kommer til at arbejde i blandede vagter dag og aften i tidsrummet ml. kl. 07-23 og med weekendvagt hver 2. weekend.
Hvad søger vi?
Vi søger dig, som brænder for at arbejde med mennesker med erhvervet, medfødt og progredierende hjerneskade. Du kan og vil igennem dine handlinger støtte beboerne i deres meningsfulde, selvstændige, selvbestemmende og vedligeholdende hverdags rehabiliteringsforløb.
Teamet varetager sundhedsfaglige opgaver som stomi- og kateterpleje, sondeernæring, sårpleje og medicinhåndtering, dette vil du blive oplært i.
Derudover skal beboerne støttes i at få en så aktiv og meningsfuld hverdag som muligt. Endvidere kræver arbejdet tydelig kommunikation, nærvær og gode kompetencer inden for relationsarbejdet. Alle beboerne har brug for en struktureret og forudsigelig dag.
Hvem er vi?
Verahus er et døgntilbud efter servicelovens § 108 og en del af Center for Erhvervet Hjerneskade, som er selvejende og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Verahus har 39 beboere i alderen fra 30-80 år fordelt på 4 etager med 10 beboer på hver afdeling
Vi er ca. 54 fuldtidsansatte med flere forskellige uddannelser. Du kan læse mere om os på www.lionsneurocenter.dk.
Du matcher følgende profil
- Du har relevant erfaring, dog ikke et krav
- Du brænder for at arbejde med selvstændighed, livskvalitet og et meningsfuldt liv for andre
- Du kan se det pædagogiske/sundhedsfaglige arbejde, selv igennem de tunge plejeopgaver
- Du kan se dig selv udføre både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver
- Du har gode tværfaglige samarbejdsevner, tager ansvar og deltager i udviklingen af afdelingen, både selvstændigt og i det tværfaglige team
- Du kan koordinere opgaver systematisk og selvstændigt med kollegaer, bevare roen og overblikket i travle perioder samt tage ansvar for dine handlinger
- Du er ikke bange for udfordringer og forandringer og kan dokumentere, gerne i DOMUS
- Du har lyst til at arbejde med kontaktperson princippet
- En fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på kvalitet
- En arbejdsplads, hvor også nærvær og omsorg er i fokus i alle relationer
- Mulighed for at bruge og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
- Gode og kompetente kollegaer, som samarbejder på tværs af huset
- Internt uddannelsesforløb – REHAB I, REHAB II
- En organisation i løbende forandring med mulighed for udvikling
- Et arbejdsmiljø, hvor der er faste kollegaer med høj fleksibilitet og mulighedstænkning
- Et læringsmiljø med faste personalemøder hver 14. dag og med mulighed for sparring med pædagogisk konsulent, sygeplejersker samt ergo - og fysioterapeuter
- Vi har røgfri arbejdstid
Hverdagsrehabilitering med udgangspunkt i følgende faglige tilgange:
- Neuropædagogik
- Low arousal
- Konfliktnedtrapning/mindsteindgrebsprincippet
- En individuel tilpasset tilgang til beboerne
- Rehabilitering
- Alternative kommunikationsmidler
- Sanseorienteret tilgang
- Sundhedsfaglig tilgang
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden er i tidsrummet 07.00-23.00 med weekendvagt hver 2. weekend.
Ansættelse pr. 1. oktober 2023.
Er dette noget for dig eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Svetlana Lutovac eller Pia Vilhelmsen på 3876 0700.
Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge os efter forudgående aftale.
Søg via linket senest tirsdag den 22. august 2023
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt efter stillingsopslagets udløb.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193767&DepartmentId=21079&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886058