BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En betydelig del af Region Hovedstadens systemer og software forvaltes lokalt på regionens hospitaler og centre. Derfor har regionen oprettet en ny sektion for Lokale Systemer, der skal understøtte hospitalernes arbejde med at forvalte systemerne og sikre et velfungerende samspil mellem hospitalerne og vores Center for IT og Medicoteknologi (CIMT). Der er massiv efterspørgsel efter vores kompetencer på hospitalerne, og derfor søger vi to nye medarbejdere til udviklingen af sektionen.
Om jobbet
Vi søger to ambitiøse medarbejdere til sektion for Lokale Systemer. Som medarbejder i Lokale Systemer er du i kontakt med kollegaer fra alle dele af Region Hovedstaden. Det gælder både klinikere og administrative medarbejdere. Samtidig får du en bred kontaktflade i Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi, hvor du dagligt samarbejder med en lang række af landets dygtigste IT-specialister.
Det er først og fremmest vigtigt, at du skriftligt såvel som mundtligt er en dygtig formidler, der formår at omsætte komplekse (tekniske) problemstillinger til forståelige budskaber og informationer. Ikke mindst når du i samarbejde med hospitalsdirektionerne skal være med til at udvikle sektionen i en mere strategisk retning, så vi sikrer, at vores arbejde giver størst mulig værdi for vores læger, sygeplejerske og øvrige personale – i sidste ende handler det om at være med til at gøre en forskel for vores patientbehandling.
Derudover løser vi mere driftsmæssige opgaver, som du i varierende grad skal være med til at understøtte:
- Vi hjælper brugere med fejlsøgninger og løsninger, når der opstår fejl og driftsforstyrrelser.
- Vi vedligeholder vores centrale systemdatabase (CMDB) når der sker ændringer af systemers opsætning.
- Vi håndterer ønsker om ibrugtagning af nye systemer og software, som kan forbedre patientbehandlingen på hospitalerne.
Hvem er du?
Som det også tidligere er nævnt, er din baggrund mindre væsentlig. Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og det vil være en fordel, hvis du har en bred IT-forståelse, har erfaring fra lignende stillinger eller kendskab til ServiceNow, men hold dig endelig ikke tilbage fra at søge stillingen, hvis du er god med et tastatur. Vi er ligeledes interesseret i at ansætte en kollega, der kan bidrage positivt til sektionen med et smittende godt humør og et udadvendt gå-på-mod, som en gang i mellem har mod på at udfordre status quo.
Hvem er vi?
Vi er forankret i Enhed for Digital Regulering, hvor du bliver en del af et hold med dygtige og dedikerede kollegaer, der brænder for at hjælpe de lokale forvaltere. Teamet sidder fysisk sammen da samarbejde gode relationer er afgørende for vores opgaveløsning. Vores opgaver er meget forskellige og vores arbejdsgange er fortsat under opbygning. Du kan således være med til at præge vores arbejde og vores kultur og vi er en sektion, der sætter stor pris på nye input og ideer til, hvordan vi løser vores opgaver.
Center for IT og Medicoteknologi
CIMT er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler IT og medicoteknisk udstyr i Region Hovedstaden. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. Hos os handler digitalisering om liv!
Du kan læse mere om Center for IT og Medicoteknologi her: https://www.regionh.dk/CIMT
Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø.
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Forventet tiltrædelse senest den 1. oktober 2023.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jonas Malmkjær på e-mail: jonas.malmkjaer@regionh.dk eller på tlf. 20 47 98 13.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden senest tirsdag den 22. august 2023.
Samtaler afholdes i slutningen af uge 34 og starten af uge 35.
Vi glæder os til at få flere kollegaer med på holdet!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
It- medico og telefoni, Borgervænget 7, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250859&DepartmentId=11912&MediaId=4723&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883395