BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SCIENCE HPC Center på DIKU søger en supportmedarbejder til brugersupport via e-mail samt koordinering og effektivisering af supportarbejdet. Kompetencer inden for Linux er nødvendige.
Hvad skal du arbejde med?
Du vil blive del af et team af engagerede medarbejdere i SCIENCE HPC Center, hvor du vil være en del af et team på 6 systemadministratorer og systemudviklere samt én administrativ medarbejder. Du vil arbejde på det nationale projekt DeiC Storage og får selvstændige ansvarsområder.
Hovedsageligt er opgaven:
- Førsteniveau support af systemer 1) på SCIENCE HPC Center (kun e-mail support)
- Tredjeniveau support af DeiC Storage (nationalt) og koordinering heraf
- Koordinere samarbejder med andre supportinstanser på Københavns Universitet
- Optimere dokumentation og procedurer med henblik på at effektivisere support-arbejdet
- Være med til at tilføje og vedligeholde software på brugervendte systemer
- Videreudvikling af Selenium 2) screenshooter til brugervejledninger
- Udvikle tilsvarende Selenium til unit tests af interfacet
- Automatisering af RT 3) statistik og opfølgning på stale tickets
- Dokumentation og viderudvikling af user scripts til fjernstyring
- Jupyter notebook container image justering og rebuild
2) https://www.selenium.dev
3) https://github.com/bestpractical/rt
Hvem er du?
- Du brænder for at at hjælpe brugere bedst muligt
- Du kan formulere dig skriftligt på dansk og engelsk
- Du kan samarbejde med andre
- Du kan selvstændigt identificere og løse opgaver
- Du har erfaring med Linux og programmering/scripting
- Python-erfaring er en fordel
- En teknisk uddannelse er en fordel
DIKU er Danmarks første datalogiske institut. Vores forskere og kandidater har bidraget til samfundets accelererende teknologiske transformation, og vores forskningsmiljø og -resultater har gjort os til et af Europas førende datalogiske institutter med international indflydelse.
DIKU er beliggende på Østerbro i Universitetsparken 1, hvor vi deler campus med en række andre naturvidenskabelige uddannelser og institutter. Vi er ca. 300 ansatte (inklusive phd-studerende og instruktorer), heraf udgør administrationen ca. 40 fastansatte personer.
SCIENCE HPC Center varetager rollen som SCIENCE’s centrale datamanagement og e-infrastruktur facilitet. Centeret står for udviklingen og driften af faciliteter til lagring, deling, beregning, analyse og publicering af forskningsdata. Formålet er at sikre, at SCIENCE fakultetets forskere og studerende har mulighed for let arkivering, deling og behandling af store datamængder på tværs af universitetet og med eksterne samarbejdspartnere. Forkortelsen ”HPC” i SCIENCE HPC Center står for ”High Performance Computing” og dækker over beregninger foretaget på computere, som er hurtigere og større end ens egen computer.
Vi tilbyder
- Et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne
- At blive en del af et engageret og specialiseret team
- Engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
- Et team hvor titlen ”computernørd” bæres med stolthed af de fleste
Ansættelse og aflønning sker som IT-medarbejder i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste – evt. efter anden relevant overenskomst. Du vil blive lønindplaceret på baggrund af relevant erhvervserfaring.
Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdstiden vil i gennemsnit være 37 timer pr. uge inkl. frokost – opstart senest 1. oktober og gerne før.
Ansættelsen er tidsbegrænset til 31. august 2025, hvor den økonomiske bevilling til ansættelsen udløber – der bliver arbejdet på yderligere bevilling.
Arbejdssted er DIKU på Østerbro.
Vil du vide mere om stillingen?
Kontakt Chefkonsulent Hans Henrik Happe happe@science.ku.dk, +45 3532 5419 eller sektionsleder Anders Pall Skött anders.pall@di.ku.dk, +45 2381 0886.
Send din ansøgning via jobsiden Administrative & forskningsunderstøttende stillinger – Københavns Universitet (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget).
Ansøgningen skal være os i hænde senest 8. august 2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 33.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KU - SCIENCE - DATALOGISK INSTITUT - UP1, Universitetsparken 1, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159738&DepartmentId=18970&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877946