Linux systemadministrator til IT-afdelingen på IT-Universitetet i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

IT-Universitetet i København søger en erfaren og passioneret Linux systemadministrator til vores Infrastruktur Core team. Dette er din chance for at blive en del af en dynamisk og innovativ it-organisation, hvor vi tror på, at sikker drift, standardisering, automatisering, og godt kollegaskab er nøglen til at lykkes.

Vi tilbyder dig et bredt og varieret arbejdsområde, hvor du vil have stor indflydelse på dit eget fagområde, og ITU's infrastruktur og de services IT-afdelingen leverer nu og fremover.

Som vores nye Systemadministrator vil du få en unik mulighed for at balancere mellem drift af servere, service samt projektarbejde. Du vil blive en del af vores kompetente driftsteam, der er ansvarlig for den daglige drift af ITU´s serverfarm.

Din primære opgave vil være at drifte og videreudvikle vores eksisterende konfigurationsstyringsplatform, som sikrer kvalitet og sikkerhed på vores serverfarm.

Ansvarsområder
Dine arbejdsopgaver vil primært være operationelle:

  • Daglig drift af ITU´s systemportefølje, 100+ Servere (Linux og Windows).
  • Opbygning, implementering og drift af containermiljøer.
  • Performance tuning og fejlfinding.
  • Udvikle, implementere og vedligeholde vores konfigurationsstyringsplatform (primært Ansible).
  • Løbende patch af servere og applikationer
  • Afprøvning af nye teknologier, der kan effektivisere driften af vores infrastruktur
  • Designe og implementere nye services og værktøjer, der gavner driften og organisationen
Herudover skal du bidrage til:

  • Administration af og udvikling på script-niveau til Linux servermiljøer, også gerne Windows
  • En solid forståelse af Linux og IT-sikkerhed som helhed
  • Erfaring med konfigurationsstyring (f.eks. CFEngine, Puppet, Ansible, Terraform m.m.) og CMDB’er
  • Kendskab til virtuelle servermiljøer, eks. VMWare, og administrationen af disse
  • Flair for at scripte og automatisere opgaver
  • God dokumentationspraksis
  • Erfaring med versionsstyringssystemer Git
Desuden er det en nødvendighed, at du kan begå dig på dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Baggrund
Vi søger en kandidat med stærk teknisk baggrund inden for Linux servere.

Kommunikation, samarbejde og analytiske evner er essentielle i stillingen, og du er ivrig efter at lære og anvende nye teknologier.

Vi lægger vægt på en anerkendt og relevant uddannelsesbaggrund indenfor IT.

Yderligere er kendskab til relevante sikkerhedsteknologier en fordel.

Vores setup er en hybrid blanding af on-premise Linux, Microsoft og cloud. Det er derfor vigtigt at du kan navigere hjemmevant i begge miljøer.

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af vores team? Så ser vi frem til at høre fra dig!

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.

Ansættelse og aflønning
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat den 1. september 2023, eller snarest derefter.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte teamleder Stephan Hansen på 7218 5099 hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 21. august 2023 kl. 13.00

Samtaler afholdes løbende.
IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

Vi ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=119&ProjectId=181602&DepartmentId=3439&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886038

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet