Ledsager til ældre kvinde med demens - kan fungere som fleksjob

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ældre kvinde søger dig der vil ledsage hende på hyggelige ture?
I Brønshøj bor en sød, ældre kvinde på et demenscenter. Hun søger dig, der gerne vil ledsage hende på ture ud i det blå. Det kan for eksempel være en tur i Dyrehaven, i Zoo, i forskellige parker, til stranden eller til andre hyggelige steder. Kvinden fortæller selv, hvor hun gerne vil hen. 

Tålmodig hjælper med kørekort og bil
Da kvinden har demens gentager hun sig selv en del, og vi søger derfor en tålmodig hjælper, der kan håndtere at være i selskab med en demensramt. Du skal være vedholdende og tydelig i din kommunikation med kvinden.
Erfaring med demens er et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er rummelig og har lyst til at hjælpe kvinden og tilbringe nogle hyggelige timer sammen med hende. 
Derudover skal du have kørekort og bil, samt være villig til at bruge egen bil i jobbet – du får naturligvis kørselsgodtgørelse. 

Arbejdstider
Det vil typisk være 2 dage om ugen, gerne mandag og tirsdag. Nøjagtige dage og tidspunkter aftales løbende med kvindens søn. Tidspunktet kunne for eksempel være fra ca. kl. 10 til kl. 12. Nogle gange måske lidt længere tid, hvilket igen kan aftales løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00 - tryk 5 og derefter 1.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig. 

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker. 

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen. 

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi. 

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946942

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet