Vil du stå i spidsen for en engageret og levende institution med både vuggestue og udflytterbørnehave? Brænder du for pædagogisk ledelse, tydelig kommunikation og nærvær i hverdagen? Så er du måske Riisets nye leder.
Om Riiset
Riiset er en selvejende integreret institution med vuggestue på Bellahøjvej og en udflytterbørnehave i Fredensborg. Hver morgen kører børnehaven i bus fra Bellahøj kl. 8:15 og vender hjem igen kl. 15:30. Vi lægger vægt på trivsel, fællesskab og læring, og vi arbejder for at skabe både nærvær og udvikling – for børn, medarbejdere og forældre.
Vi tilbyder
-
En hverdag med både byliv på Bellahøj og friluftsliv i Fredensborg.
-
En engageret medarbejdergruppe, der brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børnene.
-
Et tæt samarbejde med en aktiv bestyrelse, der bakker op om ledelsen.
-
En selvejende institution, hvor du som leder har mulighed for at sætte retning og udvikle huset.
Din rolle som leder
Som leder af Riiset får du ansvar for at skabe de bedste rammer for børns trivsel og udvikling – og for at understøtte medarbejdernes faglighed og engagement. Vi søger en leder, der:
-
Har solid og dokumenteret ledererfaring fra dagtilbudsområdet.
-
Er nærværende og til stede i hverdagen, både i ledelsesopgaver og i huset sammen med medarbejderne.
-
Er en teamplayer, der styrker fællesskabet og spiller medarbejderne gode.
-
Kan bevare overblikket i en travl hverdag.
-
Kommunikerer åbent og tydeligt med medarbejdere, forældre og bestyrelse.
Netværk og sparring
Riiset er tilknyttet paraplyorganisationen Børneringen, hvor du som leder bliver en del af et stærkt netværk med ca. 100 lederkollegaer. Her kan du desuden trække på konsulenter med ekspertise inden for løn, regnskab, personalejura, psykologordning og ledelsesrådgivning.
Læs mere på borneringen.dk.
Du vil samtidig være en del af et netværk af selvejende institutioner i Københavns Kommune.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og kræver godkendelse af Københavns Kommune.
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Læs mere om Riiset på riiset.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Den integrerede institution Riiset, Bellahøjvej, 2700 Brønshøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/88d1225f-c801-4f40-9415-e2922a724c24