Kulturnat på Københavns Rådhus

dato

Københavns Rådhus åbner dørene til Kulturnatten fredag den 11. oktober fra klokken 18.00 til midnat. Aftenen byder på rundvisninger, rådhuspandekager, fællessang og selfie-shoots.

Traditionen tro kommer Kulturnatten til Københavns Rådhus. Hvert år tiltrækker arrangementet tusindvis af besøgende i alle aldersgrupper, som ønsker at opleve de mange aktiviteter både inde og ude omkring det historiske rådhus. Det er med god grund, at Rådhuset er blandt de mest populære steder på Kulturnatten.

Hele aftenen har du mulighed for at udforske rådhusets mange kroge og kanter. Hvis du er nysgerrig på, hvordan grundstenen ser ud, eller du gerne vil op i det nyrenoverede Rådhustårn, så meld dig til en af aftenens mange rundvisninger på rådhuset.

Derudover kan du sætte tænderne i de berømte rådhuspandekager, synge fællessang med Sankt Annæs sangskoles børn, gå på opdagelse i ’forbudte’ bøger eller tage en selfie i en foto-booth – og det er kun et lille udpluk af aftenens overflødighedshorn af aktiviteter.

Rundvisningerne har begrænset antal gratis billetter. Husk at sikre dig din billet fra den 2. oktober kl. 12 her.

Dyk ned i dette års ekstra store program på Rådhuset og se, om der er noget for dig her.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en spændende aften!


https://www.kk.dk/nyheder/kulturnat-paa-koebenhavns-raadhus-1
Kilde: København Kommune