Københavns Politi forlænger visitationszoner

Profilbillede
dato

Som en del af den tryghedsskabende indsats forlænger Københavns Politi de to visitationszoner, der dækker dele af Nørrebro og Nordvest og Tingbjerg/Husum. Zonerne gælder nu frem til den 1. februar 2022.

Det er fortsat Københavns Politis vurdering, at der i rocker- og bandemiljøet er risiko for voldelige hændelser, og derfor forlænger politiet de to visitationszoner, der siden den 3. december 2021 har dækket dele af Nørrebro og Nordvest og Tingbjerg/Husum.

Visitationszonerne er nu gældende frem til den 1. februar 2022 kl. 18, og politiet vil generelt have en øget tilstedeværelse i de to zoner.

”At sikre borgernes tryghed og sikkerhed er vores fornemste opgave, og i den forbindelse giver visitationszonerne os mulighed for at kontrollere, om der i zonerne er personer, der går rundt med våben. Vi har en stor og bred indsats for at komme de voldelige hændelser i rocker- og bandemiljøet til livs, og som led i den indsats forlænger vi nu de to zoner,” siger politidirektør Anne Tønnes.

Zonerne blev indført den 3. december 2021, da der havde været en række voldelige hændelser i Storkøbenhavn, som vurderedes at have relation til rocker og bandemiljøet. I flere af sagerne har Københavns Politi foretaget anholdelser, og flere personer er blevet varetægtsfængslet. 

De to visitationszoner gælder i følgende afgrænsede områder:

Zone 1: 

Ruten – Åkandevej – Kildebrøndevej – Smørumvej – Veksøvej – Stenløsevej – Islevhusvej – Kongemarksvej – Banefløjsstien – langs kredsgrænsen – Kildeager – langs kredsgrænsen og via stisystem til Hillerødmotorvejen – Ruten. 

Visitationszone i <span class=Brønshøj-Husum-Tingbjerg" width="3892" src="https://politi.dk:443/-/media/mediefiler/kbh/billeder-diverse/visitationszoner/2021/211203-visitationszone-1.jpg?la=da&hash=BB81830AD890E52790FB7F6AB01167884DD9D7C7">

 

Zone 2:

Ågade – Bispeengbuen – Borups Alle – Hareskovvej - Utterslevvej – Rådvadsvej – Frederiksborgvej – Rødkløvervej – via stier syd for kredsgrænsen – Lundedalsvej – Tuborgvej – Lersø Parkalle – Rovsingsgade – Hans Knudsens Plads – Borgervænget via cykelsti til – Vognmandsmarken – Bryggervangen – Omøgade – Lyngbyvej – Nørre Alle – Tagensvej – Fredensgade – Sortedam Dosseringen – Peblinge Dosseringen – Åboulevard – Ågade.
Visitationszone på Nørrebro og i NV

Beslutning om forlængelse af visitationszoner i Københavns Politikreds (PDF)

Denne artikel er skrevet af Linnéa Funk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Københavns Politi.
Kilde: Københavns Politi