Juridiske studentermedhjælpere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Folketingets Ombudsmand søger et antal juridiske studentermedhjælpere til stærkt fagligt miljø med tiltrædelse fra den 1. oktober 2023 eller efter aftale. Om jobbet Vi søger et antal studentermedhjælpere til ombudsmandens juridiske afdeling. Du skal have kendskab og lyst til at arbejde med forvaltningsret.

Din primære arbejdsopgave vil være at behandle lettere klagesager, herunder at udarbejde udkast til breve til borgere og myndigheder.

Du vil også skulle varetage andre opgaver, der understøtter sagsbehandlingen ved bl.a. at:

  • undersøge og bedømme juridiske problemstillinger
  • udarbejde juridiske notater
  • foretage kilde- og litteratursøgning
  • varetage praktiske administrative opgaver.
Opgaverne vil være afhængige af dine kvalifikationer og vil udvikle sig med den erfaring, som du får gennem arbejdet.

Du kan læse mere om områderne i Juridisk Afdeling på vores hjemmeside.

Om dig
  • Du er jurastuderende, gerne på 3. år af grunduddannelsen eller på begyndelsen af overbygningen, og har opnået gode resultater.
  • Du må meget gerne have relevant erhvervserfaring.
  • Du skal have evne og lyst til at samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.
Vi tilbyder Vi beskæftiger et antal studentermedhjælpere, og vi kan derfor tilbyde et spændende studentermiljø med god mulighed for sparring studenterne imellem og for socialt netværk og samvær.

Jobbet er fagligt udviklende og kan bruges i din videre karriere.

Arbejdstiden er 15 timer ugentlig, og vi kan tilbyde fleksible mødetider.

Studentermedhjælpere hos Folketingets Ombudsmand er omfattet af en rokeringsordning. Det kan derfor være muligt at rokere internt til et nyt område i Juridisk Afdeling efter cirka 12 måneders ansættelse i institutionen.

Løn- og ansættelsesvilkår Lønnen er fastsat i overensstemmelse med reglerne om aflønning af studerende i organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Lønnen er 8.852 kr. pr. måned (1. april 2023-niveau).

Ansøgning Du sender din ansøgning samt CV, eksamensudskrifter og andre relevante bilag elektronisk via ombudsmanden.dk eller til nedenstående adresse:

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Ansøgningen skal være modtaget senest den 25. august 2023 kl. 12.00.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte studentermedhjælper Andrea Viinblad Thuesen eller fuldmægtig Mai Gori på telefon 33 13 25 12.

Folketingets Ombudsmand opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge stillingerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Folketingets Ombudsmand, Gammeltorv 22, 1457 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171181&DepartmentId=9607&MediaId=3055&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884725

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet