BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forestil dig et studiejob, hvor du arbejder med at gøre succeshistorier levende gennem kommunikation på sociale medier.
Du får mulighed for at rejse rundt til en masse spændende lokationer og tale med mange forskellige mennesker – transporten er selvfølgelig betalt og du kan også bruge dit togkort i fritiden!
Velkommen til DSB Ejendomme Vidste du, at vi ejer en af Danmarks største ejendomsporteføljer?
I DSB Ejendomme driver og vedligeholder vi alle DSB’s stationer, værksteder, arealer og bygninger på tværs af Danmark.
Vi arbejder hver dag på at sikre gode og trygge stationer til de rejsende. Der er en masse succeshistorier derude, men vi mangler dig til at kommunikere historierne ud – internt og eksternt.
Dine kommende kollegaer I DSB Ejendomme er vi ca. 250 medarbejdere på stationerne. Derudover er vi 80 administrative medarbejdere fordelt på fem afdelinger. Vi samarbejder på kryds og tværs og har en fælles interesse for at skabe gode rammer for DSB’s mange rejsende og medarbejdere.
Fire gange om året har vi fælles arrangementer, hvor vi mødes tværs af de fem afdelinger til spændende faglige oplæg og socialt samvær.
Din hverdag Vi forestiller os, at du arbejder 10-15 timer om ugen. Vi planlægger selvfølgelig din arbejdstid under hensyntagen til dine eksamensperioder m.m.
”Det mest spændende ved jobbet er, at du får frihed til at tage ud og finde de gode historier på stationerne og tilrettelægge dit arbejde. Du er med til at skabe et synligt resultat, når du fortæller internt og eksternt om vores succeser” fortæller Mette Vinther.
En arbejdsdag kan starte med, at du møder ind på vores hovedkontor Høje Taastrup. Du drikker en kop kaffe, mens du holder møde med vores Forretningskoordinator. I planlægger dine kommende opgaver, som blandt andet byder på en tur til Aarhus, hvor du skal lave en reportage fra vores Stationsservicemedarbejdere på Aarhus H.
Derefter tager du ud til Hellerup Station, hvor du tager billeder af vores nye flotte cykelparkering og interviewer en DSB-kollega og nogle rejsende på stationen. Du runder dagen af hjemmefra, hvor du færdiggør artiklen til vores Intranet.
Dine opgaver bliver at
- Skrive artikler og indhold til interne nyhedsbreve, intranet, vores hjemmeside og LinkedIn
- Sparre og samarbejde med DSB’s kommunikationsafdeling om historier til eksterne medier
- Lave tekstindhold til vores eksterne pressebureau
- Være tovholder på en udvikling af en kommunikationsplan og implementering heraf
Derudover søger vi dig, der er:
- Studerende på en kommunikationsuddannelse med mindst 1 år tilbage
- En dygtig formidler - især på skrift
- God med et kamera
- Interesseret i at arbejde med WordPress og SharePoint
Hvad kan DSB tilbyde dig? Vi tilbyder alle vores studerende, kandidater, praktikanter og unge nyuddannede at blive en del af vores Young Professionals’ Network.
En af vores nuværende kandidater tog initiativ til at lancere et internt netværk for unge fagfolk, som nu er fuldt implementeret, understøttet af HR og selvstændigt drevet af medlemmerne.
Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.
Du kan se frem til
- Udvikling af dine talenter og færdigheder
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Ansættelse efter gældende AC-overenskomst, herunder pension
Ansøg nu Ansøgningsfristen er den 20. august 2023. Vi afholder samtaler i uge 35, men søg gerne allerede i dag.
Upload cv, ansøgning (evt. som en video) og eksamenspapirer/karakterudskrift.
Du er meget velkommen til at kontakte Forretningskoordinator Mette Vinther på 24685084 for spørgsmål om stillingen efter d. 9. august (grundet ferie).
Vi ser frem til at læse om dig og håber, at du kan starte snarest muligt.
#LI-NF1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
IT, Otto Busses Vej, Otto Busses Vej 27, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191672&DepartmentId=19998&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883223