Vokalensemblet Gaudium inviterer til en ganske særlig julekoncert i Brønshøj Vandtårn. Det enestående rum i vandtårnet giver musikken lov til at klinge i op til 40 sekunder, hvilket skaber en helt speciel musikalsk oplevelse midt i decembers mørke.
Musikalsk pusterum i decemberKoncertens repertoire kredser om temaerne lys og mørke i menneskelivet og består af satser, der står koret og dirigentens hjerter nær. Publikum kan glæde sig til at opleve satser af blandt andet Nystedt, Nordqvist og de Victoria, samt nyskrevet musik af de unge komponister Nils Greenhow og Edgard Moya Godoy.
Ensemblet og dirigentenVokalensemblet Gaudium er et klassisk blandet kor under ledelse af Gustav Lundgaard Seistrup. Koret består primært af unge sangere, som er en blanding af musikstuderende og erfarne kor-entusiaster. Siden oprettelsen i 2021 har koret været et sted for deling af sang på højt niveau, et godt socialt fællesskab og kærlighed til klassisk kormusik.
Praktiske informationerDato: Tirsdag den 10. december 2024
Tid: Kl. 19:30
Sted: Brønshøj Vandtårn, Brønshøjvej 29, 2700 Brønshøj
Entré: 115 kr
Bemærk: Der kan blive koldt i vandtårnet, så husk varmt tøj.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her