Idérig og strategisk SoMe-rådgiver med politisk tæft

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Idérig og strategisk SoMe-rådgiver med politisk tæft til HK Danmark

Vil du være med til at sætte dagsordener, der giver genlyd på Christiansborg? Kan du omsætte idéer til handling og forme budskaber og indhold, der rammer målgruppen? HK Danmark søger en ny kollega, som vil være med til at drive og videreudvikle vores sociale medier.

HK er én af Danmarks stærkeste fagforeninger. Vi ønsker at spille en aktiv og konstruktiv rolle i udviklingen af samfundet. Vi engagerer os i politiske debatter og bidrager til løsninger på de udfordringer, vi kan se, vil påvirke vores medlemmer. Vi søger konkret indflydelse til gavn for medlemmerne og arbejder vedholdende for et mere tydeligt og synligt HK.

Til det arbejde søger vi en idérig kollega, der kan spotte de gode historier, understøtte den strategiske kommunikation på de sociale medier og sætte HK-medlemmerne på dagsordenen.

Jobbet

HK’s har ambitiøse målsætninger, og her kommer du til at spille en afgørende rolle. Som vores nye kollega skal du:

  • Udvikle og drive HK’s sociale medier for at skabe øget synlighed om HK’s medlemmer og HK’s rolle i samfundet
  • Producere små videoer og grafik, der kan synliggøre HK’s budskaber på sociale medier
  • Bidrage til det løbende kampagnearbejde og understøtte den strategiske kommunikation
  • Servicere HK’s politiske ledelse med debatindlæg og lignende kommunikationsprodukter
  • Være en del af den daglige pressedrift - herunder indgå i dækning af pressevagter.

 

Dagligdagen

Som vores nye kollega bliver du en del af et kommunikations- og presseteam, som hører under afdelingen Politik og Presse. Fra denne centrale position i organisationen kommer du til at arbejde tæt sammen med politiske rådgivere fra afdelingen og fagligt skarpe konsulenter fra resten af huset om løsning af opgaverne. Du vil få et unikt indblik i arbejdet med politik og kommunikation i én af landets stærkeste interesseorganisationer og bliver en del af et hus drevet af stort engagement og faglighed. Du vil personalemæssigt referere til afdelingschefen i Politik og Presse, men i det daglige have faglig reference til kommunikationschefen.

Kompetencer

Vi søger en social medie-rådgiver, der kan skrive skarpt, tænke politisk og sætte en relevant dagsorden. Du skal kunne arbejde selvstændigt og rykke hurtigt på aktuelle sager, samtidig med at du navigerer i en politisk styret organisation. Derudover ønsker vi os følgende:

  • Du bruger analyseværktøjer og ved hvad, der skal til for at brænde igennem på forskellige sociale medier, og du har ideerne og værktøjskassen til at gøre det
  • Du understøtter den strategiske kommunikation på de sociale medier, og du er frisk på at filme en hurtig video og har en god fornemmelse for, hvornår komplekse problemstillinger vil gøre sig godt som grafik
  • Du har erfaring med strategisk kommunikation på sociale medier – gerne fra en politisk/interesseorganisation eller lignende
  • Du har erfaring med pressearbejde og forståelse for mediernes arbejdsprocesser
  • Du har fornemmelse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • Du kan få samarbejdet til at fungere på tværs af faggrupper og kan koble kommunikation og fagligt indhold
  • Du er hjemmevant i Facebook Business Manager og kan tænke i annonceringsstrategi og selvstændigt sætte annoncering op og afrapportere og optimere løbende
  • Du har kendskab til LinkedIn, Twitter og Instagram og ved hvad, der virker på de forskellige platforme.

Vi forestiller os, at du er uddannet i kommunikation eller journalistik.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst med Journalistklubben med fleksibilitet i planlægningen af dine arbejdsopgaver. Du vil blive ansat uden øverste arbejdstid.

Tiltrædelse

Snarest muligt eller senest 1. oktober 2023.

Ansættelsessted

HK Danmark, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Yderligere oplysninger 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Thomas Sæhl på tlf. 2365 5697.

Ansøgning 

Drop bare den klassisk motiverede ansøgning, men send os i stedet dit CV og din bedste ide til, hvordan du ville planlægge og udkomme med et eksempel på en historie med HK-politisk vinkel, som HK’s formandskab kunne lægge ud på henholdsvis Facebook og LinkedIn. Kom også med et bud på en opfølgning til den pågældende historie.

Ansøgningsfrist: 23. august 2023 kl.12.00, da vi håber på en hurtig proces. Søg ved at trykke 'ANSØG' nedenfor.

Samtaler vil forventeligt afholdes mellem den 28. til 30. august. Der vil indgå en case til 2. samtale.

HK opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Om HK Forbundet

Med 213.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmer med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen.

HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.

Læs mere om HK: www.hk.dk/omhk

Mød tre medarbejdere i HK: https://www.hk.dk/omhk/job-i-hk-fagforening/om-at-arbejde-i-hk-fagforening

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8381c026)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HK Forbundet - Politik & Presse, Weidekampsgade, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8381c026&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888004

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet