BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Udadvendt, frisk ung fyr på 21 år søger hjælper til hjælperhold, Amager.
Jeg er en positiv, direkte og glad fyr med en god humor – langt over grænsen, vil nogle nok mene. Jeg har en BPA-ordning. Jeg har muskelsvind og er derfor kørestolsbruger men er ellers som unge er flest – hvor musik, gode stunder og YouTube fylder en del. Med musikken herhjemme, vil du nok bemærke at der ikke er et facit, der kan f.eks. sagtens sættes dødsmetal eller Povl Dissing på. Jeg er kognitivt velfungerende og har fuldt sprog.
Arbejdstider og vagter:
Jeg tilbyder enten 24-timers vagter (fuldtidsstilling) eller 12-timers vagter (deltidsstilling). Du vil blive en del af et team på 4-5 personer og jeg har en forventning om, at I hjælper hinanden med at dække vagter ved sygdom og ferier. Arbejdsopgaver: Jeg har brug for din hjælp til alt fysisk som; personlig pleje, forflytninger via loft- eller gulvlift, hjælp til at spise og drikke, samt ledsagelse til alle aktiviteter som jeg deltager i. Jeg bor stadig hjemme og du skal derfor også i et vist omfang udføre praktiske opgaver i hjemmet.
Om dig:
• Et slidt kørekort og gerne erfaring med kassebil, da jeg har en handicapbil.
• Din alder er ikke afgørende, men du må gerne være over 24 år
• Du er en stabil, åben person med god energi, og en fornuftig portion humor.
• Du skal være i stand til at trække dig tilbage og underholde dig selv, da jeg også har brug for blot at være mig selv, mens du er på vagt.
Da jeg har en BPA-ordning, er jeg din arbejdsleder.
Du vil blive ansat efter FOA’s overenskomst og DUOS varetager dine løn- og ansættelsesforhold. Jeg afholder samtaler løbende, og har du ikke hørt fra mig inden 1. august, er stillingen besat til anden side.
Opstart efter aftale. Jeg glæder mig til at modtage en kortfattet ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138316
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890192