Hjælper til dreng på 16 år med Cerebral Parese

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du hjælpe en 16-årig dreng med at få en god og hyggelig hverdag? Er du omsorgsfuld, og trives du med at arbejde 1:1 med en borger? Så læs med her. 

Om jobbet

Stillingen er hos en dreng på 16 år, der har Cerebral Parese. Han sidder i kørestol og har brug for hjælp og støtte i alle situationer herunder personlig pleje og praktisk hjælp. Der er lift i hjemmet til forflytninger. 

Opgaven er at tage imod drengen, når han kommer hjem fra skole og være sammen med ham til forældrene kommer hjem. Man hjælper med mad, drikke og personlig pleje, og man søger for at hygge om drengen med aktiviteter som fx film eller Ipad. Man kan også gå en tur ud af huset. 

Om dig 

Du har erfaring som hjælper og med personlig pleje fx brug af lift til forflytninger. Derudover har du måske kendskab til Cerebral Parese, eller er interesseret i at få det. 

Som menneske er du tålmodig og omsorgsfuld. Du trives godt med at arbejde 1:1 med en borger, og det er naturligt for dig at være ansvarlig for den gode relation.  

 Det er vigtigt at du kan se dig selv i stillingen i længere tid, så drengen ikke oplever for mange skift. 

Arbejdstid 

Der er tale om en stilling på 50 timer om måneden. 

Timerne ligger mandag-fredag kl. 15-17 eller 18.

Der kan efter aftale med familien forekomme weekend vagter.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Østrup Madsen på telefon 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Ellebjergvej 52, 2450 København SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/135686

Via e-mail: anm@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5814423

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet