Herbergscentret Sundholm søger en socialfaglig nattevagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du hjælpe udsatte borgere med stof-/alkoholbrug og psykiatriske udfordringer trygt gennem natten? Giver det mening for dig at forstå mennesker med store udfordringer, der sommetider kan være udadreagerende i frustration over livet?

Vi søger en socialfaglig medarbejder til en stilling på 28 timer ugentligt.

Herbergscentret Sundholm består af et herberg, en natcafé og en sygeplejeklinik.

Herbergscentret er en såkaldt §110 institution under Serviceloven med plads til hjemløse borgere, der søger hjælp til deres sociale sager, og hvor de kan få en pause fra en kaotisk hverdag.

Om jobbet
Som nattevagt er du, sammen med de andre nattevagter, med til at skabe trygge rammer for borgere, der henvender sig for at få en madras for natten, en kop varm kaffe, en portion mad og blot nogen, der vil lytte til dem, når hverdagen synes svær.

Nattevagterne i Herbergscentret tager udgangspunkt i borgerens personlige situation med henblik på at forbedre denne i samarbejde med borgeren. Det kræver en sund og ordentlig tilgang til mennesker, der kan være tynget af et voldsomt stofmisbrug og psykisk lidelse.

Vi tilbyder

  • et krævende og til tider voldsomt, men meningsfuldt job
  • et højt fagligt og etisk niveau i arbejdet med udsatte borgere
  • en meget engageret og sammensat medarbejdergruppe
  • mulighed for faglig udvikling
Vi søger en medarbejder, der

  • kan aflæse, vurdere og tale med mennesker
  • har lyst til at arbejde med udsatte borgere, der kendes ved at have komplekse problemstillinger i form af stof-/alkoholbrug, psykiatriske udfordringer, dårlig økonomi, kriminalitet, ensomhed og manglende kontakt til det etablerede system
  • kan se meningen i, at dokumentation både hjælper borgere og kolleger
Herbergscentret er en del af Borgercenter Voksne, som har ansvaret for Københavns Kommunes indsats ift. bl.a. hjemløse borgere, rusmidler og voksne med sindslidelser, og du vil blive en del af et stort område med ca. 2.300 medarbejdere og mange muligheder for at udvikle dig.

Løn- og ansættelsesforhold
En typisk nattevagt ligger i tidsrummet kl. 23.00-07.30. Stillingen er på 28 timer ugentligt. Timerne er fordelt i et arbejdsrul, hvor du har syv dages arbejde og syv dages fri.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation. Lønnen forhandles efter principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Nicolaj Vraa Jochumsen på 2113 9052 i hverdagene.

Søg via linket senest fredag den 11. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193453&DepartmentId=20862&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878602

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet