BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at arbejde med personlig pleje? Er du glad for at arbejde med børn, og vil du gøre en stor forskel for en dreng og hans familie? Så er du måske den, vi søger.
Om opgaven
Stillingen er hos en dreng på 13 år, der bor med sin familie i Brønshøj. Drengen har et syndrom, der bl.a. betyder, at han ikke er kognitivt alderssvarende, og at han har en hørenedsættelse. Han har begrænset sprog, men kommunikerer via tegn og mimik. Han er impulsstyret og det er vigtigt at man hele tiden har drengen under opsyn. I situationer hvor han er frustreret, kan det komme til udtryk ved, at han river eller niver sig selv. Han elsker at gynge, gå ture og se IPad.
Opgaven er at være sammen med drengen og hjælpe ham med al personlig pleje, mad, lave aktiviteter og sørge for, at han får nogle rare og hyggelige eftermiddage.
Drengen kan ikke tåle parfume og røg, så det er vigtigt, at du ikke bruger dette, når du er på arbejde.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje og med at arbejde med børn.
Som menneske er du rolig og tålmodig, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.
Arbejdstid
Stillingen er på 15 timer om ugen. Timerne kan deles mellem 2 medarbejdere, så byd gerne ind med det, du kan. Vagterne er af 3-5 timers varighed og ligger i følgende tidsrum:
Hverdage i tidsrummet fra kl. 15.00 – 21.00.
Der kan indimellem være ekstra timer, men det aftales løbende med familien. Det samme gør de konkrete arbejdstider i løbet af ugen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Lyder stillingen som noget for dig, eller har du spørgsmål til arbejdsopgaven? Så kontakt os gerne på 36344990 for en uforpligtende samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (13-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048347