HANDICAPFORMIDLINGEN ApS: Kvindelig handicaphjælper søges til deltidsstilling i længerevarende vagter – Brønshøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Amalie Riis og er en kvinde på 31 år, som bor i Brønshøj i en 2-værelses lejlighed. Jeg har diagnosen cerebral parese (spastiker) og sidder i el-kørestol. Jeg har brug for hjælp døgnet rundt. Udover mit fysiske handicap, fungerer jeg kognitivt, verbalt og mentalt helt normalt. Jeg har en ledig deltidsstilling på gennemsnitligt 24 timer om ugen. Derfor søger jeg en ny kvindelig jævnaldrende hjælper – med kørekort – til at indgå i mit faste hjælperteam på i alt 5 kvindelige hjælpere, med start d. 20. oktober eller hurtigst muligt derefter.

Jeg har brug for hjælp til stort set alt herunder også personlig pleje, hvilket er grunden til, at jeg søger en kvindelig hjælper.

Jeg har et positivt livssyn og har taget et aktivt valg om at få det bedste ud af min situation. Mit liv er baseret på tillid, og tillid er for mig fundamentet i enhver relation. Derfor er åben og respektfuld dialog, som er baseret på tillid, i vores samarbejde meget vigtig for mig.

Jeg interesserer mig meget for psykologi, herunder relationer og samspillet mellem mennesker. Derudover interesserer jeg mig for litteratur, politik og hvad der rør sig i samfundet, hvilket jeg godt kan lide at samtale om. Jeg holder desuden meget af at høre lydbøger, se film og tv, tage på café og tage ud at shoppe. Jeg kan også godt lide at gå i biografen og på museer og nogle gange i teatret.

Jeg lægger stor vægt på at have en god relation til mine handicaphjælpere, og ser det, at have et godt samarbejde, som noget meget vigtigt og et fælles ansvar. Jeg har et super godt team, som er meget fleksible og vi har alle et gensidigt ønske om at hjælpe hinanden så godt vi overhovedet kan. Derfor er fleksibilitet en egenskab jeg lægger meget vægt på i forbindelse med vagtbytte, samt når der skal dækkes ind ved sygdom og ferie.

JOBBESKRIVELSE:
Dine opgaver som min handicaphjælper går ud på at hjælpe mig med alt det, jeg pga. mit fysiske handicap ikke selv kan. Jeg skal bl.a. have hjælp til at komme ud af sengen, i bad, til at få tøj på og komme over i min el-kørestol, som jeg også skal have hjælp til at køre. Jeg har i løbet af dagen brug for hjælp til madlavning morgen, middag og aften, og brug for hjælp til at spise og drikke. Jeg har brug for at blive hjulpet i seng, og har desuden brug for hjælp til at blive vendt nogle gange i løbet af natten. Der er diverse hjælpemidler til rådighed, som du vil blive oplært i at bruge, i forbindelse med opstart.

Derudover har jeg brug for hjælp til alle dagligdagsgøremål, såsom fx indkøb, tøjvask og rengøring. Jeg har også brug for hjælp til de ting og aktiviteter, som foregår i og uden for mit hjem. Jeg har endvidere brug for hjælp til at læse og skrive diverse tekster, og det er derfor vigtigt, at du har styr på den danske grammatik.

Jeg har min egen invalidebil (kassevogn). Der er en del kørsel til og fra aktiviteter uden for mit hjem, og da det vil være din opgave at køre bilen, vil det derfor være vigtigt at du føler dig tryg ved kørsel af en større bil samt ved bykørsel.

Fakta om stillingen:

  • Der vil være tale om 24 timer pr. uge i gennemsnit
  • Vagterne ligger i både hverdage, weekender og på helligdage som fast rullevagtplan. Det forventes at du umiddelbart kan indgå i rullevagtplanen som den allerede er
  • Julen 2023 er planlagt, ud fra en 5-årig rullevagtplan, og deltidsstillingen har vagter d. 24.12 og 27.12.
  • Kørekort er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen
  • Jeg er selv ikke-ryger, og kan ikke klare lugten af røg

Ansøgningsfrist er d. 03.09.23. Hvis du bliver kaldt til samtale, sker dette senest d. 05.09.23. Ansættelsessamtalerne vil foregå mandag d. 11.09.23. Jeg lægger stor vægt på at finde det rigtige match for begge parter, derfor kan det eventuelt blive relevant med en opfølgende samtale efter vores første møde. Såfremt du ikke har hørt fra mig senest d. 05.09.23, er du ikke kommet i betragtning til stillingen.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 20.10.2023
  • Deltid: 24 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 03.10.2023
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 143,47 kr. eller 145,96 kr. ved minimum tre års anciennitet.* Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200473@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christensen på mail: regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200473

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 200473@handicapformidlingen.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892066

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet