Glostrup Sogn søger kirketjener

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ny energisk kollega, med stort overblik, søges pr. 1. oktober eller efter aftale. Stillingen er nyoprettet, vi ønsker en ny kollega, der kan gøre tjeneste på alle vores lokationer. Du vil møde en mangfoldighed af kolleger og frivillige, i et meget afvekslende job.

Glostrup Sogn er stort og levende bysogn – med 2 kirker, et krematorium samt en stor nybygget sognegård, hvor administrationen holder til. Vi har mange tjenester, konfirmander, og et væld af aktiviteter og arrangementer for børn, unge og voksne. I den nybyggede sognegård skruer vi yderligere op for antallet af arrangementer – og vi har derfor brug for et kirketjenerteam, som også varetager de fleste af sognets interne servicefunktioner, herunder bl.a. rengøring, indkøb og bestilling af varer, opsætning af inventar, klargøring til møder og arrangementer. Du skal derfor have en god fysik, gerne kombineret med et praktisk håndelag. Med dig vil der være 3 fastansatte kirketjenere, og du vil komme til at arbejde sammen med erfarne og engagerede kolleger. Glostrup Sogn er ét af Danmarks største, og vi har derfor en administrationschef, der varetager den daglige personaleledelse.

En attraktiv arbejdsplads – hvor vi sammen styrker det gode arbejdsmiljø

  • Et stærkt og godt arbejdsfællesskab, hvor vi samarbejder om opgaverne.
  • Et engageret menighedsråd.
  • En arbejdsplads, hvor man selv sætter sit præg på arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med kolleger, præster og menighedsråd.
  • Et meningsfyldt job i en kirkelig organisation, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og selvstændighed er en forudsætning for at lykkes – ansatte, menighedsrådet og de mange frivillige er alle engagerede mennesker.

Om dig – og hvad vi gerne ser

Kirketjeneren er ofte både den første og sidste medarbejder, kirkens brugere møder i forbindelse med kirkelige handlinger. Vi søger derfor en kirketjener, der tager ansvar og ser en stor værdi i at være repræsentant for kirken. Ingen kan alt – så søg hvis du kan se dig selv som vores nye kollega.

  • Du er som kirketjener ambassadør for kirken, og værtsrollen falder dig naturligt.
  • Du trives med at arbejde sammen med kollegaer, menighedsrådets engagerede medlemmer og sognets frivillige. Du er udadvendt, præsentabel og kan se dig selv arbejde i Folkekirken.
  • Du er selvstændig, god til selv at tage initiativ og tilrettelægge din arbejdsdag.
  • Du er god til ”at holde hus”, er kvalitetsbevidst med syn for rengøringsbehov og rengøringsstandard samt løbende oprydning i et meget aktivt hus. Rengøring er en væsentlig del af jobbet som kirketjener.
  • Vi ser gerne, at du er fortrolig med kirkelige aktiviteter, gudstjenester og kirkelige handlinger – ellers lærer du det.
  • Stillingen indeholder skiftende arbejdstider. Du er forpligtet til at deltage ved højtider i samarbejde med eller på skift med dine kollegaer, hvilket også indebærer weekend- og aftenarbejde.
  • Der er en fast og en løs fridag pr. uge.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 30-37 timer pr. uge ud fra ansøgers ønsker og kvalifikationer. Ansættelse sker ved Glostrup Sogns menighedsråd.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708,29 kr. – 370.993,22 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 287.708,29 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.150,47 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.270,87 kr. (nutidskroner) pr. år. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Der vil være 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist, samtaler og kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om sognet og stillingen kan søges på www.glostrupsogn.dk eller hos administrationschef Hanne Legaard, tlf. 5148 2890 eller mail hale@km.dk.

Kirketjener Dorthe Stormgaard kan også kontaktes på tlf. 2885 9597 eller mail ds@glostrupsogn.dk.

Ansøgning med bilag og referencer sendes pr. mail til 7147fortrolig@sogn.dk senest 28. august kl. 8.00.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GLOSTRUP SOGN, Østervej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 7147fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887575

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet