Frydenhøjskolens SFO søger to pædagoger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Grundet fortsat stigende børnetal i vores SFO samt en opsigelse søger vi hermed to pædagoger til fuldtidsansættelser pr. 1.oktober 2023. Stillingerne vil være med timer i både SFO og skole.

SFO Frydenhøj er en del af Frydenhøjskolen i Hvidovre.

 Vi tilbyder dig:

  • En velfungerende og god arbejdsplads med dygtige kollegaer, med masser af godt humør, med meget frihed til at udføre pædagogiske og didaktiske velfunderede aktiviteter ud i livet hos os.
  • At du bliver en del af vores imødekommende og professionelle team af medarbejdere både på skolen og i SFO’en.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde ud fra de fælles aftalte regler og retningslinjer. Der er mulighed for forberedelsestid i både teams og individuelt.
  • Et stort fokus på det relationelle arbejde som grundsten for fagligheden.
  • En arbejdsplads med gode muligheder for udvikling af din personlige erfaring.
  • Vores fysiske rammer er noget helt særligt, med tilhørende store legepladser et stort græsareal, bålhus og flere store indendørs gymnastiksale til rådighed.
  • Stillingen indebærer udover timer på SFO’en ca. 10 -14 timer i skoledelen, som årgangspædagog.

 Vores forventninger til dig og dine kvalifikationer:

  • Som pædagog er du god til at skabe kontakt til børnene og kan arbejde både i skolen og i SFO’en enten med klasseopgave eller inklusionsopgave.at du er i stand til at give børnene et med- og modspil på det rette tidspunkt, og du kan kommunikere med deres forældre.
  • at du både kan arbejde teamorienteret og selvstændigt.
  • at du tænker pædagogisk, kan udfordre dine kollegaer i samarbejdet om at tilbyde nye aktiviteter, er igangsætter, samt når de mål, som vi sammen fastsætter.
  • at du kan etablere forskellige slags aktiviteter, og vi kunne godt tænke os, at du kan sætte fokus på udeliv, i den nærliggende natur.
  • at du har kompetencer indenfor bevægelse, særlige lege, musik eller dans.
  • at du har evnen og engagementet til samarbejdet både i SFO’en og i skolen, med evt. mulighed for at arbejde med særlige inklusionsopgaver og at du har overvejet din rolle begge steder.
  • at du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
  • at du er robust, stabil og ansvarsfuld.

Din arbejdstid vil typisk ligge mellem kl. 6.30 -17.00

Frydenhøjskolen er en almen folkeskole med gode fysiske rammer beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0.-9.klassetrin i almenskolen samt elever fra 0.-10.klasse i vores gruppeordning for elever indenfor autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.

Vi er solidt forankret i vores værdigrundlag, som er baseret på vores tre kernebegreber - nysgerrighed, fællesskab og udsyn.

Skolen er en spændende arbejdsplads med et elevgrundlag fra alle sociale lag og mange forskellige kulturelle baggrunde. Vi har pt. 720 elever og 135 fastansatte medarbejdere på skolen - heraf har vi et ledelsesteam på fem snart seks ledere til at understøtte vores dygtige fagprofessionelle.

En god og tryg arbejdsplads er en forudsætning for at skabe god læring og trivsel for vores elever. Derfor arbejder vi bevidst med hele tiden at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Det sker bl.a. gennem stor inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver. Det sker bl.a. gennem inddragelse af de tillidsvalgte blandt medarbejderne.

Vi vil i det kommende år begynde at arbejde med co-teaching som en metode til at styrke vores inklusionsopgave og sikre et endnu større samarbejde om den faglige udvikling blandt vores medarbejdere til gavn for elevernes læring og trivsel.

 Vi er en arbejdsplads med plads til humor i en til tider hektisk hverdag. Vi håber, at du har lyst til at være en del af vores arbejdsplads. Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Praktiske oplysninger- ansættelsesvilkår og proces:

Ansøgningsfrist søndag den 20. august 2023. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 23. august i tidsrummet 10-13.

For yderligere oplysninger kan du kontakte faglig leder for SFO’en Lena Andersen tlf. 50843954 eller skoleleder Gerhard Grubb Waaentz på tlf. 26135721.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=755f12e6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frydenhøjskolen, Egevolden, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=755f12e6&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883446

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet