Tirsdag den 10. marts inviterer Dansk Kegle Forbund og KIFA Kegleklub til gratis familieaften i keglehallen i Grøndalscenteret. Her kan børn, forældre og bedsteforældre prøve kræfter med keglesporten i hyggelige rammer fra klokken 17 til 19.
Arrangementet er en del af en indsats for at åbne keglehallerne for flere lokale familier og vise, hvordan sporten kan samle generationer i et aktivt fællesskab.
“Vi vil gerne give familier i lokalområdet mulighed for at opleve keglesporten på en sjov og uforpligtende måde. Det er en sport, hvor både børn, unge og voksne kan være med – og hvor fællesskabet spiller en stor rolle,” siger arrangør Philip Rysbakke Koch fra Dansk Kegle Forbund.
Aftenen byder på en introduktion til keglesporten, små spil og aktiviteter samt mulighed for at prøve de moderne baner hos KIFA Kegleklub. Der vil også være snacks og drikkevarer til deltagerne.
“Keglehallen er et sted, hvor generationer mødes. Vi håber, at mange nysgerrige sjæle vil kigge forbi og opleve sporten sammen,” siger medarrangør Alexander Thestrup.
Arrangementet foregår i Grøndalscenteret, Hvidkildevej 64, 2400 København NV. Deltagelse er gratis, og det eneste man skal medbringe er indendørssko og tøj, man kan bevæge sig i.
Pressekontakt
Philip Rysbakke Koch – prk@kegler.dk
Alexander Thestrup – ath@kegler.dk