Er du fremtidens Skibsingeniør i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at præge forsvarets fremtidige maritime anskaffelser?
Ansættelsen vil ikke være geografisk betinget i Ballerup.

Forsvaret og hermed Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) står over for en markant udvikling inden for de kommende år.
Vi søger derfor i Kapacitetscenter Maritim (KAMA), to nye skibsingeniører, eller lignende, med bred skibsteknisk baggrund.

Om os

Som skibsingeniør i KAMA vil du indgå i teams, der sammen resten af FMI kan sikre innovative løsninger til gavn for Søværnet og forsvarets øvrige maritime enheder som bl.a. inkluderer Marinehjemmeværnet, Kystredningstjenesten og Beredskabsstyrelsen.

Dette vil ske i tæt samarbejde med gode kollegaer, brugere, designhuse, værfter, klasseselskaber og Søværnets interne myndighedssektion.
Som skibsingeniør i KAMA vil du være en del af en stærk faglig gruppe af ingeniører, der står for driften af den eksisterende flåde og for anskaffelsen af nye skibe/fartøjer i varierende størrelser og funktionalitet.

Om stillingen

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil afhænge af dine faglige kvalifikationer men vil overordnet indebære:

- Rådgivning af brugere og eksterne aktører, som fx leverandører og værfter i ind og udland i forbindelse med opgaveløsning samt sparing med kollegaer.
- Teknisk ansvarlig på konkrete opgaver.
- Tilsyn med projekter, såvel nybygnings- som ombygnings projekter.

Vi lægger vægt på høj faglighed og professionalisme i arbejdets udførelse og tilbyder stor fleksibilitet i geografi og i opgaveløsningen.

Vi tilbyder dig et job med spændende arbejdsopgaver og ansvar fra start, hvor du er med til at sikre, at vi når vores ambitiøse mål om at levere materiel til tiden i fred, krise og krig.

Som ansat ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse KAMA, bliver du en del af en særlig arbejdsplads.
”Vi løser mange forskellige opgaver i samarbejde med slutbrugerne, fra de helt små daglige ad ‘hoc opgaver til store flerårige anskaffelser, hvor der er mulighed for at følge med fra den spæde start til den endelige overdragelse til brugerne”. Siger Skibsingeniør Anders Nygaard fra KAMA.

Vi vægter din faglige og personlige udvikling højt og vi er bevidste om, at vi kommer længst, når vi spiller hinanden bedre. Der vil forekomme perioder med mangeartede opgaver og som udgangspunkt ønsker vi at sikre en god balance mellem arbejde, familie og fritid.

Der må forventes rejseaktivitet svarende til 20-30 dage pr. år til værfter og leverandører i ind og udland samt til flådestationerne i Frederikhavn og Korsør.

Ansættelse vil ikke være geografisk betinget i Ballerup, men det skal forventes at der i den første tid vil skulle pågå introforløb i Ballerup. Men på sigt forventes det at opgaver vil kunne løses fra et af FMI satellitdomiciler i Korsør, Nørre Sundby eller Frederikshavn.
Derudover kan der efter nærmere aftale være mulighed for etablering af hjemmearbejdsplads.

Om dig

Du er uddannet skibsingeniør eller lignende, nyuddannet eller erfaren med bred erfaring inden for det maritime industri.

Da du kommer til at indgå i samarbejde og dialog med såvel kunden og eksterne samarbejdspartnere, er det vigtigt at du besidder habile formidlingsevner, og er imødekommende.

Herudover skal du;

- Kunne begå dig i en meget alsidig, politisk præget organisation, og med flere forskellige opgaver som skal holdes i spil på en gang.
- Være indstillet på en hverdag i en omskiftelig verden, hvor ændringer kommer "over natten", og hvor der forventes initiativ og handlekraft.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Som akademiker/ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Ved ansættelser i Forsvaret vil der være mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Dit faste arbejdssted vil fra en start være i Ballerup.
Som beskrevet ovenfor vil ansættelse ikke være geografisk betinget i Ballerup, men det skal forventes, at der i den første tid vil skulle pågå introforløb i Ballerup. Men på sigt forventes det at opgaver vil kunne løses fra et af FMI satellitdomiciler i Korsør, Nørre Sundby eller Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Henrik Seidelin Dam, elementleder på telefon 2013 6551.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178 eller HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 3266 5818.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 28. august 2023.
Der forventes afholdt løbende samtaler og senest i ugen efter fristen.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184865&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887592

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet