Er du en pædagog, som er til natur, ild og børn, der snitter? Så er det Gullfossgade, der hitter!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig en hverdag, hvor børn og voksne er aktive og har det sjovt sammen − i en udflytterbørnehave, der bevidst har fravalgt traditionelt legetøj til fordel for lege- og bevægelsesaktiviteter, skov og natur?

I Børnehuset Gullfossgade arbejder vi med en klar pædagogisk profil, som har børns motoriske udvikling samt pædagogisk idræt i centrum. Vi har særdeles gode fysiske rammer, som vi hver dag udnytter optimalt i relation til vores profil.

Vores udflytter er normeret til 72 børnehavebørn, som efter opsamling i Gullfossgade kører til Hvidekilde i Gribskov. Herudover har vi en vuggestue med 72 børn fordelt i tre teams.

Børnehuset er en del af Amager Klynge B, som består af fire matrikler.

Vi søger en uddannet pædagog til fastansættelse, helst til 37 timer om ugen, i vores udflytter. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter.

Vi giver børnene de bedste muligheder for trivsel, læring og dannelse
Børnehusets arbejdsfællesskab arbejder ud fra en teamorganisering i hele institutionen, som skal sikre, at vi har kontinuerligt fokus på børnemiljøet og inkluderende børnefællesskaber.

Vi inddeler børnene i aktivitetsgrupper med én voksen for at sikre, at vi tager vare på alle børn såvel som det enkelte barn.

I Børnehuset arbejder vi ud fra et anerkendende menneskesyn
Vi indgår altid i en ligeværdig relation til barnet og sætter os ind i barnets behov og formåen i dets aktuelle udvikling. Vi mener, at det er af afgørende betydning på denne måde at styrke børns selvværd og evne til at indgå i relationer.

Det anerkendende menneskesyn gælder også i forholdet mellem de ansatte, hvor vi vægter godt fagligt samarbejde og kommunikation meget højt. Vi har et fagligt konstruktivt samarbejde imellem ledelse og personale, så alle har mulighed for at bidrage til husets positive udvikling.

Vi tilbyder dig
Nye medarbejdere i Børnehuset tilbydes løbende kurser, som tager udgangspunkt i vores idrætsprofil. Vi har en klar ambition om, at alle medarbejdere skal have indgående kendskab til vores pædagogiske arbejdsmetode og til det samarbejde, vi har indbyrdes og med vores engagerede forældregruppe.

Du kommer til at arbejde på en dynamisk arbejdsplads med høj grad af faglighed og med plads til humor og varme. Vi har en tydelig pædagogisk retning med velovervejede pædagogiske principper og et børnefællesskab, hvor barnet altid er i fokus.

Du vil få gode muligheder for at bidrage til børnehusets spændende udvikling.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog og har erfaring med eller interesse for at arbejde med pædagogisk idræt, natur og udeliv
  • er imødekommende, stabil og har en synlig anerkendende menneskelig tilgang i dit pædagogiske arbejde
  • kan se mulighederne i at indgå i processen med at arbejde i teamorganisering med udgangspunkt i vores idrætspædagogiske profil
  • er handlekraftig, har gode samarbejds- og kommunikationsevner, har overblik og både kan arbejde selvstændigt og struktureret
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er mandag-torsdag 7.00-17.00 og fredag 7.00-16.00. Der vil være mødevirksomhed uden for dette tidsrum. Du vil have en ugentlig fridag, der kører i rul.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelsesforhold.

Yderligere information
Vi anbefaler, at du aflægger Børnehuset et besøg – så ring og aftal nærmere med pædagogisk leder Gry Hemer på 2025 0127.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 27. august 2023
Ansættelsessamtaler finder sted løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193887&DepartmentId=23184&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889251

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet