Dataanalytiker til spændende projekter i Anlægsdivisionen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Befinder du dig godt med behandling af store datamængder, systematisk tilgang til rapportering og drives du af komplekse problemstillinger, hvor du skal finde ind til kernen og gøre det forståeligt for andre?

Vil du samtidig helt ind i maskinrummet på to af Danmarks største anlægsprojekter, som baner vejen for fremtidens grønne jernbane – så er du måske vores nye kollega?

Til arbejdet med dataanalyse søger vi lige nu en ny dataanalytiker til Banedanmarks Anlægsdivision som kommer til at spille en central rolle i relation til ledelsen på de store programmer herunder Ringsted-Femern Banen og Elektrificeringsprogrammet, når det drejer sig om datastruktur og ledelsesrapportering.
Du er drivkraften bag alt fra opbygning af datastruktur, standardiserede rapporter, ressourceopgørelser, dataanalyser og præsentationer i forbindelse med tavlestyring til hastende forespørgsler og ad hoc-rapporter til interne såvel som eksterne interessenter.

Derudover vil du få en stor rolle i forhold til at udfordre de nuværende processer og optimere forretningsgangene, hvor det er muligt. Udover at støtte ledelsen på de to store programmer rummer din opgaveportefølje også en række udviklings- og analyseopgaver, som støtter den viceadministrerende direktør og Anlægsdivisionen generelt.

Du kommer til at indgå i et bredt samarbejde på tværs af Anlægsdivisionen, og får samtidig en stor berøringsflade med Banedanmarks centrale økonomifunktion.

Bred pallette af faglige opgaver Som dataanalytiker handler din dagligdag primært om at støtte ledelsen på Ringsted-Femern Banen og Elektrificeringsprogrammet, så de altid har det fulde, detaljerede økonomiske overblik. Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med teamlederen om en række spændende opgaver, der primært omhandler:

  • Opbygge og vedligeholde ledelsesrapportering
  • Udarbejde ressourcerapportering i anlægsprogrammerne samt på tværs af Anlæg
  • Udarbejde ad hoc-rapportering til programledelse samt den viceadministrerende direktør
  • Udarbejde tværgående ad hoc-rapportering
  • Udarbejde dataanalyser samt videreformidling af disse.
Erfaring med håndtering af store mængder data Vi leder efter dig, der trives med at grave i store talmængder og efterfølgende få dem struktureret og præsenteret på en enkel og forståelig måde - også for kollegaer og ledelse, der ikke nødvendigvis har den samme økonomiske og dataanalytiske forståelse som dig.

Du mestrer kunsten at arbejde selvstændigt, struktureret og analytisk, og du styrer dine opgaver i mål – med stor grundighed og med skarp sans for detaljen.

Du skal være forberedt på at du kan blive mødt af komplekse problemstillinger, som skal omsættes til skarpe svar og præcise præsentationer. Det betyder, at du hurtigt skal kunne sætte dig ind i forretningens behov; med andre ord, så er forretningsforståelse noget, som vi lægger meget vægt på.

Vi forestiller os du har relevant videregående uddannelse, fx cand.oecon., cand.scient.pol., eller lign. Dette er dog ikke et krav og har du en anden baggrund med relevant erfaring med databehandling af store talmængder og præsentationer hører vi også gerne fra dig.

Dertil er det en fordel med indgående kendskab til SAP, SAP BI, SAC (Sap Analytic Cloud) og Excel, herunder Analysis.

Din nye sektion Din nye arbejdsplads er Banedanmarks hovedkontor på Kalvebod Brygge i København – tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station. Din nye sektion er Divisionssekretariatet og PMO, hvor du får 30 ambitiøse og dedikerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, der alle har lyst til at dele viden og hjælpe hinanden. Du får reference til teamlederen for Økonomi & Analyse, der i sin ledelsesstil er tillidsfuld og løsningsorienteret, og som giver plads til, at du som udgangspunkt selv kan organisere og planlægge din tid og dine opgaver.
I Banedanmark er der plads til alle – uanset køn, alder, religion, hvor du kommer fra, eller hvem du lever sammen med. Vi har styrket arbejdet med diversitet og mangfoldighed, og er tilsluttet det europæiske initiativ Women in Rail.
Banedanmark kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning, gratis parkering og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.

Løn og ansættelsesvilkår Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Peter Feigh på telefon 4188 1944 eller ddataanalytiker Mathias Pilborg Hansen på telefon 2965 2892

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192550&DepartmentId=22195&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888543

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet