BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland er den lokale, faglige organisation for ca. 9.300 sygeplejersker, hvor mere end 6.600 er erhvervsaktive og arbejder inden for det regionale, kommunale, statslige eller private område. Der er ansat 12 medarbejdere på kredskontoret, en kredschef samt en valgt politisk ledelse af 4 politikere.
Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland søger en ny faglig konsulent på 37 timer/uge med tiltrædelse den 1. november 2023 eller snarest muligt til at arbejde med kredsens medlemmer på det regionale område.
Om stillingen
Som faglig konsulent i Kreds Sjælland varetager du primært opgaver som rådgiver, sparringspartner og sagsbehandler i forhold til vores medlemmers faglige, løn-, ansættelses- og arbejdsmiljømæssige forhold. Du vil blandt andet skulle varetage forhandlinger, sagsbehandling af person- og arbejdspladssager, overenskomstfortolkninger, og du vil skulle deltage i møder på arbejdspladserne. Du vil få en hverdag, hvor sparring med kolleger og faglig udvikling vil præge din dag med stor respekt for, at du har brug for introduktion og oplæring. Du vil desuden have et tæt samarbejde med de tillidsvalgte på arbejdspladserne.
Du får en travl og spændende hverdag, hvis du er parat til at være medarbejder i en organisation, hvor medlemmerne altid er i centrum.
Vi lægger vægt på, at du
- har relevant faglig baggrund
- har relevant erfaring med sundhedsvæsenet-og har interesse for det kommunale område
- har relevant videregående uddannelse
- har lyst til at arbejde i en politisk interesseorganisation
- har viden om offentlige overenskomster og aftaler
- har erfaring med og viden om arbejdsmiljøområdet
- kan formulere dig klart på skrift og i tale
- kan indgå i sparring med kollegaer, den politiske ledelse og de tillidsvalgte
- har gode pædagogiske kompetencer og mod på at varetage undervisningsopgaver over for medlemmer, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
- kan arbejde både selvstændigt og i grupper
- kan skabe relationer med professionelt nærvær
- har forhandlingserfaring
- kan tilrettelægge og prioritere egne arbejdsopgaver
- kan anvende Microsoft Office – Word og Outlook – på brugerniveau
- har egen bil (der afregnes kørselsgodtgørelse efter statens takster og gældende overenskomst)
Det tilbyder vi
- et job med mange udfordringer og faglige udviklingsmuligheder
- et tæt samspil med kollegaer, kredschef og den politiske ledelse
- løn- og ansættelsesvilkår jf. overenskomst for faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse
- en arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer pr. uge
Kontakt
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kredschef Mads Hyldgaard på telefon 2132-9112 eller faglig konsulent og tillidsrepræsentant Yadi Metin på telefon 5130-3666 eller via mail: yme@dsr.dk
Ønsker du at søge stillingen, bedes du gå til kredsens hjemmeside www.dsr.dk/sjaelland under Ledige jobs og søge stillingen via linket i stillingsopslaget.
Send din ansøgning med kopi af uddannelsespapirer senest den 5. september 2023 kl. 12.
Der er nedsat et ansættelsesudvalg, og ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 12. september 2023 og evt. 2. ansættelsessamtale d. 22. september 2023. Hvis du ikke kan deltage i samtalen på denne dato, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Kredskontoret er beliggende på Møllevej 15 i Borup. Få flere oplysninger om kredsen på www.dsr.dk/sjaelland
Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland søger faglig konsulent I DSR (emply.com)
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=80c7cad8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dansk Sygeplejeråd - Kreds Sjælland, Sankt Annæ Plads, 1250 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=80c7cad8&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890693