BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
BOAS Brønshøj søger socialfaglig medarbejder til barselsvikariat
Er du på udkig efter nye kompetencer til dit socialfaglige cv? Og ser du dig selv i et fleksibelt job, hvor du i et solistprojekt yder støtte og giver omsorg til unge og voksne med en autismediagnose og andre komplekse udfordringer?
Så er det muligvis dig, vi søger som socialfaglig medarbejder i et 26 timers barselsvikariat hos BOAS Brønshøj, der hører under BOAS Gruppen i Den Sociale Udviklingsfond (SUF).
Tiltrædelse er hurtigt muligt. Vikariatet løber frem til medio oktober 2024, men der er mulighed for forlængelse.
I BOAS Brønshøj råder vi over tre såkaldte solistprojekter målrettet normaltbegavede unge og voksne mellem 14-40 år med en autismediagnose samt svære følgediagnoser som angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og tilknytningsforstyrrelse. Vores beboere har alle kontakt med psykiatrien. Hver af de indskrevne – som aktuelt er mellem 16-19 år – stiller krav om omfattende støtte og guidning 24 timer i døgnet.
Stillingen er på 26 timer om ugen, og det indbefatter også faste vagter hver anden weekend. Derudover ser vi gerne, at du kan tage ekstra timer og vagter i ferieperioder. Hvis du vil, er der samtidig gode muligheder for at supplere med yderligere vikartimer.
Som vores kommende socialfaglige medarbejder bliver du en del af et mindre team med ansvar for en af de tre indskrevne. Du yder personlig støtte, vejledning og omsorg, når der er behov for det og på et niveau, som matcher den unges udviklingstrin. Samtidig nyder du godt af fællesskabet i den samlede personalegruppe. Vi trækker på hinanden i form af faglig sparring og deling af erfaringer fra de enkelte solistprojekter, og vi interesserer os for hinandens trivsel i arbejdet.
Vi ser for os, at du
- har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse som fx pædagog eller ergoterapeut – måske er du nyuddannet
- er nysgerrig på, hvordan du kan høste værdifulde erfaringer i arbejdet med mennesker med autisme og pårørende
- praktiserer struktur, forudsigelighed og genkendelighed
- trives med selvledelse i form af socialpædagogisk arbejde 1:1 med den unge
- kan formidle din faglighed, indsats og levere dokumentation
Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:
- hvem du er, og hvad du står for, personligt og professionelt
- om dine overvejelser om det at arbejde i et solistprojekt
- hvad det er, som du ser, at du kan realisere med dette job
Dine nye rammer
Din arbejdsdag kommer til at finde sted på Håbets Allé i Brønshøj, hvor vi råder over to særskilte ejendomme med plads til, at beboerne har hver deres bolig. Vi har også eget personalerum, hvor rammen er til den faglige udvikling og det kollegiale fællesskab, som vi vægter højt. Der afholdes ugentlige teammøder, fælles personalemøder og løbende supervision i afdelingen, og derudover får du mulighed for at deltage på personaledage mm. på tværs af afdelingerne i SUF.
Ansøgning og samtaler
Er du nysgerrig på den ledige stilling i BOAS Brønshøj, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Frededahl Klaaby, afdelingsleder, BOAS Brønshøj, t. 30 84 46 53, m: jfk@suf.dk eller Nina Younes, socialkonsulent, BOAS Brønshøj, t. 28 12 36 25, m: nsy@suf.dk
Du kan desuden læse mere om BOAS Brønshøj på www.suf.dk.
Du kan også komme tæt på BOAS Brønshøj via denne film: BOAS Brønshøj - Botilbud for unge og voksne med ASF - SUF
Vi holder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND, Håbets Alle 26, 2700 Brønshøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987627