BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at være med til at gøre os endnu klogere på vores forretning, udvikle vores data og holde orden på vores FM-system?
Så har du her muligheden for at få spændende opgaver, masser af ansvar og dygtige, engagerede kolleger, som glæder sig til at samarbejde med dig. Du bliver en del af et team med et godt fagligt og socialt miljø, hvor vi lægger vægt på at tage ansvar, hjælpe hinanden og yde god service.
Center for Ejendomme har ansvar for ca. 370.000 m2 kommunal bygningsmasse fordelt på 365 ejendomme. I 2021 anskaffede vi Dalux FM, hvor vi bl.a. har stamdata om ejendomme og bygninger. Målet er at få flere og bedre data om bygningerne for at understøtte vores porteføljestyring og facility management.
Dine vigtigste opgaver
- Varetage arbejdet med at oprette, vedligeholde, kvalitetssikre og udvikle stamdata om vores ejendomme, bygninger og bygningsdele
- Være systemejer og superbruger i Dalux FM og supportere dine kolleger i deres brug af Dalux FM
- Være dataejer på ejendomsdata og medvirke til at sikre valide og transparente data, som gør det muligt for os at udvikle og optimere vores forretning
- Opdatere BBR-registret vedr. kommunens ejendomme og afstemme med Dalux FM
- Indgå i og indberette data til kommunernes nøgletalssamarbejde i KL-regi
- Oprette nye ejendomme og bygninger, når disse modtages fra projektledere.
Afhængigt af dine interesser og kompetencer vil du også kunne få følgende opgaver:
- Udarbejde dataanalyser og sammenstille data på ejendomsområdet sammen med dine kollegaer og evt. udvikle vores BI-løsninger
- Udarbejde forretningsprocesbeskrivelser og brugervejledninger samt undervise kolleger i centret med henblik på udvikle deres brug af Dalux FM og sikre, at data registreres, vedligeholdes og har rette kvalitet
- Medvirke til at kvalitetssikre drifts- og vedligeholdelsesdata i Dalux
- Indgå i kommunens data- og analysenetværk, som arbejder med at optimere brugen af data på tværs af kommunen.
Dine kompetencer
- Du har viden om ejendomsområdet og har måske en administrativ eller en bygningsteknisk baggrund
- Du har viden om FM-systemer og gerne Dalux FM
- Din data- og it-forståelse er god
- Du har god forretnings- og procesforståelse
- Du har gerne viden om eller interesse for BBR og de data, som skal vedligeholdes heri
- Du er systematisk, struktureret og kan lide at have fokus på detaljer.
Det får du hos os
Du bliver en del af team Stab &Udvikling, hvor du samarbejder med kolleger, der arbejder med bygningsanvendelsesoptimering, strategisk vedligehold, energiledelse, data, køb/salg, økonomi, politisk betjening og meget mere. Vi er pt. fire stabsmedarbejdere og fire udviklingskonsulenter. Vi er gode til at koordinere og samarbejde, og du får naturligvis en god introduktion, så du hurtigt kommer ind i opgaverne.
Vi har et uformelt og livligt arbejdsmiljø, som også viser sig ved tillidsfuld ledelse, høje grin, mulighed for udvikling og frihed til at præge eget arbejde.
Vi sidder på den nyrenoverede Parkskole ved siden af Rådhuset, hvor vi har flydende pladser og mulighed for at arbejde hjemme, når det passer med opgaverne. Vi ligger tæt på S-togsstation og bus, har gode cykelstier og gratis parkering. I vores dejlige kantine kan vi købe friskpresset juice og hjemmebagt brød om morgenen, til frokost er der lækre varme og kolde retter, salater, brød og juicer, og du kan købe mad med hjem til aften. Vi har fitness, yoga mv. i kælderen og forskellige personaleforeninger.
Hvem er vi
Samlet er vi ca. 90 medarbejdere i Center for Ejendomme, hvor størstedelen er servicefolk, som arbejder tæt på brugerne i bygningerne og har base på Materielgården. Vores Byggeteam, som står for større renoveringer og ombygninger, er placeret sammen med Stab & Udvikling på Parkskolen. Vi lægger vægt på, at vi samarbejder og koordinerer på tværs af centeret og at vi er en serviceenhed over for den øvrige organisation.
Vil I vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte stab- og udviklingschef Therese Ib Andersen på telefon 2130 7196.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2023.
Sæt allerede nu kryds i din kalender:
15. juni 2023: 1. samtaler
20. juni 2023: 2. samtaler
Ansøgningsfrist: den 11. juni 2023.
Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/ansvarlig-for-ejendomsdata-og-fm-system-i-center-for-ejendomme/fy14tg/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833034