Ambitiøse it-revisorer til Koncernrevision i Skatteministeriet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på at afprøve dine færdigheder inden for it-revision i et af statens største maskinrum? Brænder du for at være med til at gøre en forskel, hvor du kan bidrage direkte til løsninger af komplekse problemstillinger? Så er det dig, vi søger i Koncernrevision.

Om stillingen
Koncernrevision er en del af afdelingen for Koncernstyring i Skatteministeriets departement, hvor kontoret bidrager til departementets tilsyn med de enkelte styrelser i Skatteministeriets koncern. Koncernrevision består af 12 engagerede medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, der arbejder inden for områderne økonomi, regnskab, it, risikostyring og intern kontrol. Du vil blive en del af et kontor med et godt sammenhold, hvor vi løfter i flok.

I Skatteministeriets koncern har vi en omfattende it-portefølje med både store og komplekse applikationer og systemer. Revision/undersøgelse samt rådgivning, herunder assistance på it-området, er derfor nogle af de centrale arbejdsopgaver, som ligger i Koncernrevision.

Som it-revisor vil du få spændende udfordringer fra dag 1 med en bred opgaveportefølje, hvor du skal håndtere en række forskelligartede problemstillinger. Arbejdet udføres med udgangspunkt i en procesorienteret og risikorettet tilgang. Vi løser typisk vores opgaver i mindre teams med mulighed for sparring med dine dygtige og engagerede kollegaer i kontoret.

Som en del af jobbet vil der være gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom vi lægger stor vægt på at vedligeholde, udbygge og dokumentere vores kompetencer, bl.a. gennem uddannelse hos - eller i samarbejde med - Rigsrevisionen, Foreningen af Interne Revisorer, CBS, ISACA mfl.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse, og det er en fordel, hvis du har en bred erfaring med it-revision herunder gennemgang af cybersikkerhed, generelle it-kontroller og brugersystemer. Desuden vil det være en ekstra fordel, hvis du er certificeret i CISA, CISM, ISO27001/2 Lead Auditor eller lignende samt har kendskab til GDPR og ITIL. Dette er dog ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er faglig stærk og kvalitetsbevidst
  • har gode analytiske evner
  • formår at skabe resultater gennem samarbejde med andre
  • kan bevare overblikket og håndtere mange interessenter
  • har særdeles gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.
Som person vægter du det gode samarbejde højt såvel internt som eksternt, og konstruktiv dialog er en af de mange redskaber, som du har i din værktøjskasse. Du trives med at have mange bolde i luften og sætter en ære i at levere produkter med høj kvalitet til gavn for koncernen.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 4. september 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Malene Sau Lan Leung på e-mail msl@skm.dk / tlf. 72 37 86 12 eller souschef Klaus Myssen på e-mail kmy@skm.dk / 72 37 03 45. Tiltrædelse snarest muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171137&DepartmentId=6058&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883508

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet