Altiden søger udviklingskonsulent til ældreområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Overvejer du, om der skal ske noget nyt efter sommeren?

Altiden har travlt og udvider på ældreområdet. I løbet af de sidste par år har vi både åbnet to nye friplejehjem og genvundet flere kontrakter på drift af kommunale plejecentre, og der er mange spændende ting i vente.

Derfor har vi oprettet en ny stilling som udviklingskonsulent på ældreområdet for at kunne følge godt med i, hvad der rører sig på området og samtidigt sikre, at vores udvikling fortsætter med samme gode kvalitet og styring.

Vi sørger derfor dig, som ønsker en varieret hverdag med udfordrende opgaver, der sætter "de små grå" i svingninger. Der vil være opgaver nok, så du skal kunne prioritere, have overblik og trives med, at når dagen er slut, så blev den måske helt anderledes, end det planlagte.

Opgaver, du er med til at løse:

  • Forretningsstøtte til plejecentrene
  • Strategiske analyser af driften
  • Produktion af strategiske beslutningsoplæg
  • Assistance i forhold til tilbudsgivning
  • Proces- og driftsoptimering
  • Projektledelse
  • Støtte ved åbning af friplejeboliger og indgåelse af kontrakter med kommuner
  • Ad hoc analyser og rapporteringer på området

Hvem skal du arbejde sammen med?
Stillingen er på 37 timer med base på vores hovedkontor i Hellerup. Du refererer til regionschefen, som du får et tæt samarbejde med i det daglige. Derudover vil du arbejde sammen med vores controller på ældreområdet, den nordiske projektledelse inden for ældreomsorg, samt ledelsen på vores plejecentre.

Vi har et rigtig godt sammenhold i Hellerup, hvor vi er 15 kolleger, når alle er på kontoret. Med jobbet følger en lækker kantineordning, sundhedsforsikring, mulighed for hjemmearbejde mm. Vi ser os selv som meget ligefremme og uhøjtidelige – og elsker at grine sammen.

Vi forestiller os, at din baggrund indeholder:

  • Du er akademisk uddannet fx cand.soc., cand.mag.
  • Du har allerede gjort dig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet.
  • Du har et godt kendskab til de mange facetter af ældreområdet.
  • Du trives med et job, der ikke er 8-16 hver dag, men at vi arbejder mere, når vi åbner nye centre eller er med i udbudsrunder.
  • Du er desuden rigtig stærk i skriftlig kommunikation.
  • Du kan både arbejde alene og sammen med andre, og tager selv initiativ.

Altiden er en del af Ambea koncernen med hovedkontor i Sverige og kolleger i Norge, og det er derfor en fordel, at du har et godt kendskab til det skandinaviske sprogområde.

Ansøgning

  • Vi regner med at indkalde til samtaler i løbet af anden halvdel af august måned.
  • Så søg gerne senest d. 15. august 2023.

Hvis du vil vide mere, inden du søger, så kan du kontakte regionschef Hanne Staanum på 31 67 61 84 fra den 8. august og frem.

Løn efter kvalifikationer og på privat overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=43093cb3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Altiden - Administration, Tuborgvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=43093cb3&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878613

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet