Aktiv kirke søger visionær daglig leder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være vores nye daglige leder/kordegn ved Brønshøj kirke og være med til at forme og udvikle en moderne folkekirke? Så er muligheden der nu med ansættelse fra 1. august.

Vores nye daglige leder skal især have fokus på
• Koordinering, projektstyring og personaleledelse
• Daglig administration og drift af kirkekontor
• Strategisk udvikling på områder som SoMe og frivillighed


Vi søger derfor en leder
- der er udadvendt og serviceminded og har gode kommunikationsevner
- der kan varetage daglig drift og projektledelse og sikre opfølgning på planer og visioner
- der både kan være leder og være med på gulvet, når det er nødvendigt
- der er teamspiller, har empati og kan samle om fælles mål
- der kan sætte foden ned, når nødvendigt, men også har en god portion humor

Arbejdsopgaver:
Det daglige arbejde vil foregå blandt præster og medarbejdere i sognehuset og indebærer ansvar for helheden. Det omfatter også, at vi leverer godt værtskab, når mennesker kommer der i hverdagen eller til weekend- og aften-arrangementer. Lige såvel som kirkekontoret skal levere effektiv og omhyggelig offentlig service.
Opgaverne omfatter også personaleledelse af kirkens funktionærer og tværfaglig koordination mellem præster, medarbejdere og frivillige og med Menighedssamfundet og Menighedsplejen. Koordinationsopgaver vil f.eks. indebære at sikre planlægning og bemanding af større tværgående opgaver samt opfølgning på beslutninger.
Udviklingsopgaver vil indebære tæt sparring med kolleger og menighedsråd om strategisk brug af SoMe og initiativer på frivilligområdet, som er prioriteter for menighedsrådet.
Stillingen har også budgetansvar, men selve regnskabsfunktionen vil blive udliciteret, og der vil være ekstern support til HR-opgaver.

Din baggrund:
Vi forventer ikke nogen bestemt faglig baggrund. Der kan være mange veje til at lande i en stilling hos os. Hvis du ikke har gennemgået kordegneuddannelsen, skal den obligatoriske fem-ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Det vil være en fordel, hvis du har et aktivt kirkeligt engagement eller i det mindste et godt kendskab til kirkeliv.

Vi kan tilbyde
- et aktivt sogn med mange kirkelige handlinger, god kirkegang, ambitiøse musikalske tilbud og korliv samt en af Københavns største FDF-kredse
- engagerede kolleger i form af fire præster (to fuldtids og to på deltid), to organister, to kirketjenere, seks kirkekor-sangere, en kordegn (deltid) og en kommunikations-
medarbejder samt timelønnede ledere af babysalmesang og Kirkemus (mini-konfirmander)
- et frivillig-engagement, som vi ønsker at udvide og styrke i de kommende år
- et ressourcestærkt menighedsråd, der bestræber sig på at håndtere sine opgaver professionelt og er bevidst om værdien af et godt arbejdsmiljø

Om Brønshøj sogn:
Sognet har ca. 9.500 indbyggere, hvoraf knap 60% er medlemmer af folkekirken. Kirkekontoret ligger i sognecentret mellem Brønshøj Torv og kirken, som i øvrigt er Københavns ældste. Der hører kirkegård til kirken, men den administreres af Københavns Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentlig, som udgangspunkt fordelt på fem arbejdsdage. Der indgår ikke kirketjeneste, men der må påregnes tilstedeværelse ved begivenheder udenfor kontortiden, og det tilrettelægger og afspadserer den daglige leder selv.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3. Årslønnen aftales indenfor intervallet 386.298 kr. – 482.873 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 402.395 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.193 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 921 kr. (nutidskroner) pr. år. Løn forhandles i øvrigt efter kvalifikationer. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjeneste-mandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der vil være tre måneders prøvetid, og der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.

Vil du vide mere ?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til menighedsråds-formand Kirsten Lund Larsen på 4040 0025, kontaktperson Simon Palmer på 2167 7918 eller kirkebogsførende sognepræst Peter Nejsum på 3031 4925.

Ansøgning
Ansøgning sendes til Kirsten Lund Larsen på mail@kirstenlundlarsen.dk, senest Pinsedag søndag d. 19. maj 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21 og 22.

Læs mere om Brønshøj kirke på kirkens hjemmeside: www.bronshojkirke.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BRØNSHØJ SOGNS MENIGHEDSRÅD, Brønshøj Kirkevej, 2700 Brønshøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042670

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet