Afdelingsleder søges til Botilbuddet Boserupvej i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en visionær og modig leder, så kunne du godt blive vores nye lederkollega.

Botilbuddet Boserupvej er en stor organisation med 106 boliger til borgere, som har en psykosocial udfordring. Botilbuddet indeholder også en café og en erhvervsafdeling. Der arbejdes indenfor servicelovens §108, (§83) og §103.

Boserupvej er inde i en forandringsproces, hvor der i høj grad satses på trivsel, faglighed, psykologisk tryghed og ordentlighed. Disse værdier samt stor ansvarlighed og stabilitet er kernen i lederteamet, som gerne vil kendes som visionært og modigt.

Fokus er på borgerne, som skal støttes ud fra høje etiske standarder, et recoveryperspektiv og en tro på, at alle kan komme sig.

Ledelsen som kollegagruppe
Lederne på Botilbuddet Boserupvej er et lederteam, der passer på hinanden, støtter, sparrer og deler dårlige jokes. Vi prioriterer at støtte og erstatte hinanden, når det er påkrævet.

Afdelingslederne på Boserupvej har et stort ledelsesrum, og vi skal sammen udarbejde den funktionsbeskrivelse, som dækker dig og dit område og sørger for støtte til dig i din nærmeste udviklingszone og giver dig råderum i de zoner, hvor du føler dig allermest hjemme. Vores ønske er at bedrive kvalificeret nærledelse, så dine spidskompetencer ikke kun udøves af dig, men at du i høj grad uddelegerer opgaver til et højt specialiseret og dygtigt personale.

Dagligdagen for dig
Dagligdagen som afdelingsleder på Boserupvej er meget omskiftelig. Der er personaleopgaver, administrative opgaver og borgerrettede opgaver. Og du skal forvente, at 20% af din dag er planlagte opgaver, resten er ad hoc og det, dagen byder på.

Derudover vil du som leder hos os få brug for din viden og dine samarbejdskompetencer i vores arbejde i krydsfeltet mellem socialpsykiatrien, forskellige forvaltninger i Københavns Kommune, hospitaler, læger m.m., så samarbejde på tværs med høj kompleksitet er noget, du finder spændende, og som giver dig energi. Så vi forestiller os, at du trives i en politisk styret organisation med høj kompleksitet og høj rate af forandring og udvikling.

Vi har en bagvagtsordning, som går på skift, hvilket betyder, at du vil have en uge, hvor du er bagvagt for hele Botilbuddet Boserupvej, og uger, hvor du ikke får opkald udenfor kontortid. Du vil til alle tider have en bagvagt i din tilbudsleder.

Vi forventer af dig

  • at du har ledererfaring samt en sundheds- eller socialfaglig baggrund
  • at du har en lederuddannelse på minimum diplomniveau, er i gang med en eller indstillet på at tage en sådan
  • at du har erfaring fra socialpsykiatrien eller erfaring fra andre områder, hvor borgerne har komplekse udfordringer
  • at du er selvtilrettelæggende og trives i et miljø, hvor strukturen i høj grad tilrettelægges af dig selv, men også befinder dig godt under de strukturer, som er udarbejdet af Københavns Kommune
  • at du er en teamplayer! Vi er et TEAM, og vi arbejder som sådan
  • at du leder op, ned, til siden og altid på en ordentlig måde
  • at du bruger en tætsiddende ja-hat og har hang til smil
Vi tilbyder dig
Du bliver afdelingsleder for en tværfagligt sammensat personalegruppe, og vi arbejder i fællesskab ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang, som er det fælles faglige ståsted i Borgercenter Voksne. Du kan læse om vores omstillingsplan her: Omstillingsplan.

Du vil blive en del af en samlet ledergruppe i Center for Specialiserede Botilbud, hvor lederudvikling bliver prioriteret, så der vil være rig mulighed for personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling. Vi vil også sørge for en onboardingplan, der skræddersys til dig, og som du løbende vil drøfte og justere i samarbejde med din leder.

Har du energien og modet, krydret med erfaring, så glæder vi os til, at du skal være vores nye leder og lederkollega.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er placeret i dagtimerne. Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Tiltrædelse senest den 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette dem til tilbudsleder Morten Alfred Juul Olsen på 2117 5506. Fra den 1. august til den 17. august 2023 holder Morten ferie, og du kan i denne periode tage kontakt til enhedsleder Michael Gørup Povlsen på 2169 3476.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 25. august 2023
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35. Der vil være case til samtalen samt eventuelt en personlighedstest. Vi vil vurdere, om der skal være både 1. og 2. samtale.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193733&DepartmentId=20844&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885627

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet