BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en forskel for klimamålene i Danmark? INNO-CCUS søger en ambitiøs og dygtig administrativ koordinator med fokus på kommunikation, der brænder for at gøre en forskel for forskere og virksomheder i hele Danmark, mens du er med til at gøre en forskel for den grønne omstilling. Stillingen er nyoprettet, og du bliver den tredje medarbejder i et effektivt sekretariat med mange varierende arbejdsopgaver. I denne stilling spiller du en afgørende rolle i at udbrede kendskabet til INNO-CCUS og kommunikere vores budskaber.
INNO-CCUS er et partnerskab bestående af mere end 50 aktører indenfor Carbon Capture, Utilisation and Storage (CCUS). Partnerskabet er støttet af Innovationsfonden og EU Recovery and Resiliance Plan. INNO-CCUS er en af statens fire grønne missioner, der med knap 60 partnere på tværs af forskning og virksomheder fremmer teknologier, der fanger, lagrer og bruger CO2, så vi kan nå Danmarks klimamål. INNO-CCUS-partnerskabets sekretariat er forankret på DTU Kemi, hvor du vil have din faste arbejdsplads. Læs mere om partnerskabet på inno-ccus.com.
Som administrativ koordinator med fokus på kommunikationsopgaver, vil du have mulighed for at prøve dig selv af i forskellige arbejdssituationer og være med til at forme stillingen og arbejdsgangene i tæt samarbejde med dine kolleger. Du vil have ansvar for at eksekvere og udbygge kommunikationsplanen og etablere INNO-CCUS' offentlige profil gennem hjemmeside, nyhedsbreve og LinkedIn. Derudover vil du bidrage til opbygning af hjemmesiden, udvikle intern fildelingsstruktur og koordinere møder og events. Du vil også være i dialog med forskellige interessenter og hjælpe forskere, virksomheder, bestyrelse og direktøren med vigtige opgaver, så vi kan levere en stærk indsats indenfor forskning og udvikling af CCUS-løsninger. I et lille men effektivt sekretariat er det vigtigt at vi samarbejder mod vores fælles mål, ved at støtte hinanden. Du skal have mod på, og være god til, at løse mange forskellige typer af opgaver.
Som en del af INNO-CCUS-sekretariatet vil du være med til at gøre en forskel for den grønne omstilling og være med til at skabe resultater via dialog og samarbejde. Du vil få mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt og være en del af en omskiftelig hverdag i et godt arbejdsmiljø. Dit bidrag er vigtigt, og du er ikke bange for at dele dine ideer, hvis du eksempelvis kan se, at vi kan gøre tingene på en smartere måde. Så hvis du brænder for kommunikation, er kreativ og kan udfordre eksisterende arbejdsgange, er dette job det helt rigtige for dig!
Du får desuden mulighed for at involvere dig i andre opgaver, efterhånden som partnerskabet udvikles og formes. Afhængigt af opgaven kan du være den iværksættende kraft, producerende, opsamlende eller opfølgende. Din personlige indsats vil helt konkret understøtte partnerskabets indsats for den grønne omstilling.
Vi leder efter en ansvarsbevidst, struktureret og udviklingsorienteret person , som er skarp til kommunikation, enten fra en baggrund inden for feltet eller dokumenteret erfaring. Du har gode engelskkundskaber både i skrift og tale, og du kan prioritere og planlægge dine opgaver i en travl og uforudsigelig hverdag. Vi ser også gerne, at du har kendskab til forsknings- og universitetsmiljøet i Danmark.
Vi ser gerne, at du:
- kan sætte dig ind i nye ting hurtigt
- har et kreativt og løsningsorienteret mindset
- kan bevare overblikket over komplekse opgaver
- er åben, nysgerrig og social
- er fortrolig med at anvende IT i dine arbejdsgange
Din nye arbejdsplads
Med forankring på DTU Kemi tilbyder vi et varieret job i et spændende internationalt miljø, hvor du kan udvikle dig med jobbet og organisationen. Din ansættelse vil være på DTU Kemi, og dine opgaver vil udelukkende være i INNO-CCUS sekretariatet. Du vil indgå som kollega i DTU Kemi’s administrationsgruppe og referere til INNO-CCUS’ Partnership Director, som også vil være din nærmeste kollega og sparringspartner.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en god start på dit nye job.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som udgangspunkt som fuldmægtig.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 01.08.2023 eller snarest derefter.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 8. juni 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 14. og 15. juni 2023 og 2. samtalerunde den 20. juni 2023.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partnership Director Karina Marie Søgaard, e-mail kms@inno-ccus.com, tlf. 93 51 03 01.
Læs mere om INNO-CCUS på www.inno-ccus.com og om DTU Kemi på www.kemi.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
INNO-CCUS sekretariatet er placeret på DTU Kemi, som er et institut med høj forskningsproduktion, publikationer i high impact tidsskrifter og stort fokus på at uddanne fremtidens generation af kemiingeniører.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/1744
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833318